17-årige Nicolai Højgaard gjorde en flot figur i The Open 2018 på Carnoustie, men efter +5 i anden runde misser han desværre cuttet i sin første major.
Den danske europamester var på en flot 50. plads i +1 efter første runde, og således indenfor top-70 der klarer cuttet efter anden runde.
Han fik en dårlig start med bogeys på 3., 4. og 6. hul så helt fra starten skulle han kæmpe for ar klare cuttet, der formentlig bliver +3 (eller +2).
En bogey på 13. sendte ham længere tilbage, inden han lavede birdie på 14. hul. Bogeys på 16. og 18. hul gav en runde i +5, så han er pt. nr. 106 i +6.
Der ser ud til at komme en enkelt af de fire amatør med i finalerunderne, da Sam Locke er i +3 efter runder i +1 og +2.
Thorbjørn er i top-15
Tidligere i dag var Thorbjørn Olesen rundt i -1, og i samlet -2 er han pt. på en delt 12. plads. I skrivende stund er der fortsat en del, som ikke er færdige med dagens runde, men han vil være omkring top-10 inden finalerunderne.
Zach Johnson og Kevin Kisner er de førende i klubhuset i -6 efter to runder.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender hele 47 timers direkte golf fra The Open. Som altid kan ugens sendetider ses på www.19hul.dk/tv.