PopulærtDP World TourNicolai Højgaard var dagens bedste, da Adrian Meronk vandt Italian Open på...

Nicolai Højgaard var dagens bedste, da Adrian Meronk vandt Italian Open på Ryder Cup banen

Adrian Meronk fra Polen vandt DS Automobiles Italian Open på Ryder Cup 2023 banen Marco Simone GC. Det var på Marco Simone, at Nicolai Højgaard vandt turneringen i 2021, og Robert MacIntyre i 2022. Se højdepunkter fra Meronks finalerunde i videoen ovenfor.

Inden finalerunden var Niklas Nørgaard bedste dansker på en 24. plads i -2. Nicolai Højgaard var ét slag længere tilbage, og bragde frem til en 5. plads, da han med fem birdies på de sidste 8 huller gik dagens bedste finalerunde i -6.

Niklas Nørgaard afsluttede med en runde i par og blev nr. 23 i -2, mens Thorbjørn Olesen blev nr. 40 i +1, Rasmus Højgaard nr. 47 i +2 og Søren Kjeldsen nr. 59 i +9.

Nicolai Højgaard – Foto: golfsupport.nl

12 danskere var med, men John Axelsen, Martin Simonsen, Christoffer Bring, Oliver Hundebøll, Jeff Winther, Marcus Helligkilde og Thomas Bjørn missede cuttet.

Meronk var den bedste i feltet

Inden finalerunden førte Julien Guerrier i -12 foran Romain Langasque og Adrian Meronk i -11.

Som nr. 63 på verdensranglisten var Adrian Meronk den højest rangerede i feltet, og en runde i -2 var nok for ham til at vinde i -13 foran Romain Langasque i -12 og Julien Guerrier i -10.

Alexander Björk blev nr. 4 i -8, mens Nicolai Højgaard delte 5. pladsen i -7 med Daniel van Tonder og Maximilian Kieffer.

Jorge Campillo blev nr. 8 i -6, og det var hans femte top-10 plaecering i træk. Efter en 4. plads i Hero Indian Open vandt han Magical Kenya Open, blev nr. 9 i ISPS Handa Championship og nr. 3 i Korea Championship presented by Genesis.

Guido Migliozzi blev bedste italiener på en beskeden 57. plads i +5.

Ingen fra top-60 og kun to fra top-75 på verdensranglisten

Selvom det var en oplagt mulighed for at spille Marco Simone inden Ryder Cup, så var det ikke mange af de kommende Ryder Cup spillere i feltet.

Et par stykker vil måske komme på holdet, men det var alligevel skuffende, at kun to fra top-75 på verdensranglisten var med. Det var Adrian Meronk op 63. pladsen og Victor Perez, som er nr. 66. Der var 10 fra top-100 syv af dem var ikke i top-90.

At der samtidig var en Designated event med 20 mio. $ i præmiesum på PGA Tour, Wells Fargo Championship, var med til at gøre feltet svagere.

Meronk har vundet tre gange på DP World Tour

Det var 29-årige Adrian Meronks tredje DP World Tour sejr, og den anden i denne sæson, da han vandt ISPS Handa Australian Open i december. Hans førstre sejr var Horizon Irish Open 2022.

Meronk er den første og hidtil eneste DP World Tour vinder fra Polen, og kan meget vel også blive den første Ryder Cup spiller, da hans muligheder for en plads på holdet bestemt ikke er blevet mindre af ugens sejr på Ryder Cup banen.

DS Automobiles Italian Open, resultat

En stor tom tribune under DS Automobiles Italian Open 2023, der blev spillet på Ryder Cup banen Marco Simone – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk