Nicolai Højgaard er alene på 2. pladsen inden finalerunderne af Farmers Insurance Open på Torrey Pines, hvor han kun er ét slag efter Stephan Jaeger. Turneringen spilles fra onsdag til lørdag på Torrey Pines, South og North Course de første to dage, inden finalerunderne nu spilles på South Course. Se højdepunkter fra anden runde i videoen ovenfor.
Nicolai Højgaard var nr. 9 i -5 efter første runde på South Course, hvor han var én af dagens bedste på South, og det uden nogensinde at have spillet eller set banen. Han kom fra Dubai, hvor han blev nr. 7 i søndags, og hans eneste prøvespil på Torrey Pines blev 9 huller på North Course, der regnes for at være den letteste af de to. Den spillede han torsdag uden bogeys og med seks birdies på scorekortet så er han -11 inden finalerunderne.
Det gav ham kortvarigt førstepladsen alene indtil Stephan Jaeger præsterede en birdie-eagle afslutning for en runde i -8. Stephan Jaeger, der gik en 58’er på Korn Ferry Tour i 2016, fører i -12 foran Nicolai Højgaard i -11.
Thomas Detry og Matthieu Pavon deler 3. pladsen i -10 foran Tony Finau og Michael Kim på en delt 5. plads i -9.
Xander Schauffele og Hideki Matsuyama er nr. 10 i -7, Kevin Yu der førte efter første runde og Patrick Cantlay nr. 23 i -6, Francesco Molinari og Shane Lowry nr. 36 i -5, den forsvarende mester Max Homa, Min Woo Lee, Ludvig Åberg og Justin Rose nr. 50 i -4 mens Will Zalatoris er nr. 64 i -3, hvilket blev cutrænsen.
Collin Morikawa begyndte dagen på en 9. plads sammen med Nicolai Højgaard, men efter en runde i +3 på South Course og samlet -2 var han ét slag fra at klare cuttet. Sungjae Im, Gary Woodland, Ryan Fox, Matt Wallace, Mattt NeSmith, Victor Perez, Jason Day, Robert MacIntyre og Sepp Straka missede også cuttet.
discovery+ og Eurosport 2 sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.