MajorsMastersNicolai Højgaard lavede kun 4 pars i 1. runde af Masters

Nicolai Højgaard lavede kun 4 pars i 1. runde af Masters

Nicolai Højgaard fik en forfærdelig bogey – dobbeltbogey start på Masters 2025, men efter +3 på de første 2 huller var han -2 efter 8 huller! Men det endte med en runde i +4 og en placering blandt de sidste i feltet.

Efter +3 efter 2. hul lavede Nicolai tre birdies i træk fra 3. hul og efter en par på 6. lavede han birdies på 7. og 8. hul. Efter bogey på 9. hul gik han for-ni i par, men dobbeltbogeys på 10. og 12. hul sendte ham tilbage til +4.

En flot eagle på 15. hul gav håb, men tre bogeys på de sidste 3 huller gav en runde i +4. På scorekortet er der en eagle, fem birdies, fire pars, fem bogeys og tre dobbeltbogeys.

Der var indimellem godt spil, men også mange fejl og dårlige slag mod særligt højre side.



Nicolai spillede i dagens anden gruppe med start kl. 07:51 lokal tid (13:51 dansk tid). I anden runde begynder han kl. 16:59 dansk tid.

Sidste år debuterede Nicolai med en 16. plads i Masters efter en  flot start og en skuffende finalerunde. Han har klaret cuttet i de seneste seks majors, men det kræver en meget god anden runde, hvis det skal blive syv klarede cuts i træk.

Alle Nicolais slag kan ses på Masters.com under hans scorekort.

Masters sendes på V Sport Golf samt Viaplay Total/Premium samt skiftevis også på TV3 Sport, TV3+ og TV3 Max. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
– Masters, Track (følg alle spillere)
– Masters, My Group (se video med alle slag)
– Range Tracker (se data for slag på driving rangen)

Nicolai Højgaard med sin caddie Gareth Lord under 1. runde af Masters 2025 – Foto: Joel Marklund / Augusta National

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard faldt tilbage i 3. runde af Masters

Rasmus Højgaard var på en delt 9. plads efter 2. runde, og blot 4 slag fra førstepladsen. Efter +1 og -5 i de første...

Amen Corner – Historien om Augusta National

11. 12. og 13. hul på Augusta National kaldes "Amen Corner". Tre gode og meget vigtige huller, der mange gange har været afgørende for,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk