PopulærtPGA TourNicolai Højgaard: - Jeg er meget skuffet

Nicolai Højgaard: – Jeg er meget skuffet

Nicolai Højgaard blev nr. 2 i Corales Puntacana Championship på PGA Tour, hvor han sluttede blot ét slag efter vinderen Matt Wallace.

– Jeg er meget skuffet. Jeg havde mange muligheder på bag-ni for at lægge pres på ham, så jeg er ret skuffet lige nu, sagde Nicolai Højgaard på et kort pressemøde umiddelbart efter turneringen, men fortsatte:

– Indenfor kort tid vil jeg være glad for det, men man spiller for at vinde, og det er hårdt at bruge ét slag for meget.

Nicolai Højgaard var ikke helt tilfreds med sin puttning i finalerunden, og var skuffet over missede muligheder, der kunne have lagt pres på Matt Wallace:

– Jeg puttede ret godt de første tre dage, men i dag var det lidt anderledes, for jeg kunne ikke rigtigt læse min putts. Jeg havde en god mulighed på 15., og man skal udnytte de muligheder for at lægge pres på, og særligt når man kan se Wallace spille så godt. Det var én af de dage. Jeg havde en god chance i denne uge, men blev slået af en spiller med en bedre runde i dag.

Nicolai Højgaard blev også spurgt, om der var adrenalin i kroppen efter birdien på 17., som betød at han kunne fremtvinge et omspil med en birdie på sidste hul:

– Ja, det var spændende og det man træner for. Man bliver nervøs, og kan mærke det i kroppen. Det er et svært slag fra tee, men der er også bredt, hvis man kan carry bolden langt nok, og det kan jeg. Jeg slog et dårligt drive, og havde lidt for langt i andetslaget, men slog et godt slag og gav mig selv en mulighed, sagde Nicolai der to-puttede for par på sidste hul.

– Ikke den store forskel at være med fremme i Europa eller USA

Nicolai Højgaard har vundet to gange på DP World Tour med sejre i DS Automobiles Italian Open 2021 og Ras al Khaimah Championship presented by Phoenix Capital 2022. Flere gange har han spillet med om sejren i Europa, og følelsen er den samme:

– Det er den samme følelse. Man spiller golf, og der er ikke den store forskel, når man spiller med om sejren. Jeg har prøvet det nogle gange, og man forsøger at trække på gode erfaringer. Jeg kom tæt på, sagde Nicolai som nu ser frem til denne uges Valero Texas Open:

– Forhåbentligt kan jeg bygge videre på det jeg har gjort i denne uge, og denne sæson. Jeg har spillet solidt på DP World Tour, og spillede god golf i denne uge, så jeg kan stramme et par ting til næste uge. Ja, jeg ser frem til at spille i næste uge.

En top-10 placering på PGA Tour giver adgang til den næste regulære turnering, og det giver Nicolai Højgaard en plads i Valero Texas Open. Derudover fik han også 414.200 $ for 2. pladsen svarende til knap 2,9 mio. danske kroner.

Valero Texas Open sendes direkte på streamingtjenesten discovery+ og på Eurosport 2. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Valero Texas Open, leaderboard

Trofæet og cowboystøvler til vinderen af Valero Texas Open – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk