PopulærtPGA TourNicolai Højgaard i anonym to-bold ved Genesis Invitational

Nicolai Højgaard i anonym to-bold ved Genesis Invitational

Nicolai Højgaard har gjort det godt på PGA Tour i år, men er placeret i en forholdsvis anonym to-bold i de første to runder af Genesis Invitational. Værten Tiger skal, selvfølgelig, spille med Justin Thomas på Riviera CC.

Det er en Signature Event med et begrænset felt på 70 spillere og en præmiesum på 20 mio. $. Men dog med cut efter de første to runder, så kun top-50 og alle indenfor 10 slag af den førende klarer cuttet.

Nicolai i dagens første gruppe

Nicolai Højgaard skal spille i dagens første gruppe torsdag, som er en to-bold, og det kan ses som en ære at skulle åbne turneringen, men også som et udtryk for at han endnu ikke er så stort et navn i USA. De 70 spillere er fordelt i 2 to-bolde og 22 tre-bolde.

Nicolai begynder torsdag kl. 16:20 dansk tid (7:20 lokal tid) i selskab med Chase Johnson. Fredag begynder de kl. 18:49.

28-årige Chase Johnson er med som modtager af Charlie Sifford Memorial Exemption. En sponsorinvitation der gives til en spiller fra en minoritet opkaldt til ære for Charlie Sifford, der var den første afroamerikaner på PGA Tour.

Chase Johnson vandt tre af 11 turneringer han spillede på Advocates Professional Golf Association (APGA) og i de resterende otte havde han syv 2. pladser og en 5. plads! I år 2000 spillede han på Korn Ferry Tour, og efter en 63’er i finalerunden var han tæt på at vinde TPC Colorado Championship at Heron Lakes, men han blev slået med ét slag af Will Zalatoris. Det blev starten på en gigantisk nedtur, hvor han missede cuttet i 16 af de næste 17 turneringer. Siden har han arbejdet hårdt for at komme tilbage kan man læse i en artikel på pgatour.com, og nu får han en mulighed på den største scene,

Det er den tredje PGA Tour turnering Nicolai Højgaard spiller i år. Efter en 2. plads i Farmers Insurance Open blev han nr. 31 i AT&T Pebble Beach Pro-Am, hvilket placerer ham som nr. 23 på FedExCup ranglisten. Han er kvalificeret som den bedste på Race to Dubai 2023 ranglisten, der ikke sluttede i top-50 på FedExCup 2022-23 ranglisten, hvilket gav adgang til AT&T og Genesis. Og med fortsat gode resultater kan han kvalificere sig til kommende Signature Events.

Tiger med vennen Justin Thomas

Tiger Woods er vært og deltog også sidste år med en 45. plads. Det er den eneste tællende PGA Tour turnering (ikke-major) Tiger har spillet, siden han kørte galt i februar 2021.

Tiger skal spille med Justin Thomas og Gary Woodland med start torsdag kl. 18:25 og fredag i næstsidste gruppe kl. 20:54. Samme tider, men modsatte dage, er det Wyndham Clark, Rory McIlroy og Max Homa man kan følge på tv og streaming.

discovery+ og Eurosport 2 sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Genesis Invitational, starttider

Genesis Invitational, leaderboard

Tilskuere omkring 18. green på Riviera under Genesis Invitational 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk