PopulærtPGA TourNicolai Højgaard er med i stjernespækket PGA TOUR turnering

Nicolai Højgaard er med i stjernespækket PGA TOUR turnering

Nicolai Højgaard spiller for anden uge i træk med på PGA TOUR, og i denne uge gælder det den prestigefyldte Arnold Palmer Invitational på Bay Hill med et startfelt fyldt med verdensstjerner. Jon Rahm, Viktor Hovland og Rory McIlroy er blot et par af de store navne, der er til start. Ud over Arnold Palmer Invitational sender GOLFTV og discovery+ også direkte fra Puerto Rico Open alle fire dage.

Begge turneringer kan ses på GOFLTV og discovery+ med danske kommentatorer.

Nicolai Højgaard er blevet i USA, og spiller i denne uge med i Arnold Palmer Invitational på Palmers egen bane, Bay Hill. Det er en af tre invitationsturneringer på PGA TOUR, så det er et eksklusivt felt danske Højgaard skal op i mod. Halvdelen af verdens tredive bedste er stil start, og 31 af top 50-spillerne i verden er med.

Jon Rahm, verdensetteren, fører feltet an, og set med europæiske øjne er der lang en række Ryder Cup profiler, der er værd at føge i denne uge. Viktor Hovland, Rory McIlroy, Tyrrel Hatton, Sergio Garcia, Lee Westwood, Matt Fitzpatrick, Paul Casey, Ian Poulter og Tommy Fleetwood er alle med i det stærkt besatte selskab i Florida.

Europæerne spiller ofte godt på Bay Hill og fra 2018 til 2020 var der tre europæiske vindere af turneringen, Molinari, McIlroy og Hattion, mens både Westwood og Fitzpatrick er sluttet på andenpladsen indefor de seneste tre år. Forhåbentlig kan Nicolai Højgaard udnytte den gode europæiske historik fra Bay Hill, og få et godt resultat med hjem.

Sidste år vandt Bryson DeChambeau Arnold Palmer Invittaional, og de fleste husker nok hvordan han gik efter greenen på hul 6, par-5-hullet der spilles rundt om en sø, men DeChambeau valgte den lige vej henover vandet.

Ligesom i sidste uge begynder vores Featured Groups sending midt på dagen dansk tid, så der er mulighed for op mod 11 timers direkte golf hver dag på GOLF.TV og discovery+. Vi har fire forskellige signaler tilgængelig, så der er næsten frit valg i forhold til hvilke spillere man ønsker af følge de første timer.

Desuden sender vi direkte fra Puerto Rico, hvor der også spilles PGA TOUR i denne uge, så der er masser af muligheder for at få stillet sin golf-sult i denne uge.

The Arnold Palmer Invitational kan følges på GOLFTV og discovery+

  • Torsdag den 3.3.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)
  • Fredag den 4.3.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.00)
  • Lørdag den 5.3.: 18.30 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.15)
  • Søndag den 6.3.: 18.30 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.15)

Jesper Knudsen og Mark Haastrup kommenterer.

Puerto Rico Open kan følges på GOLFTV og discovery+

  • Torsdag den 3.3.: 16.00 – 19.00
  • Fredag den 4.3.: 16.00 – 19.00
  • Lørdag den 5.3.: 20.30 – 23.00
  • Søndag den 6.3.: 20.30 – 22.30

Andreas Hartø kommenterer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 25. november 2024

Jeeno Thitikul vandt CME Group Tour Championship med en eagle-birdie afslutning, og hun får dermed førstepræmien på 4 mio. $. Med lidt over 6...

Clarisa Temelo i tre majors efter sejr i Womens Am. Latin America

18-årige Clarisa Temelo fra Mexico vandt Womens Amateur Latin America (WALA), og kan se frem til at spille tre majors i 2025, hvis hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk