AnbefaletNicolai Højgaard er kvalificeret til The Open 2022 på Old Course, St...

Nicolai Højgaard er kvalificeret til The Open 2022 på Old Course, St Andrews

I slutningen af august kæmpede 20-årige Nicolai Højgaard for at beholde sit Europa Tour kort i 2022, men med en sejr og flere gode resultater siden september blev han nr. 8 på Race to Dubai ranglisten. Det giver ham en plads i The Open 2022, som spilles på Old Course, St Andrews fra den 14. – 17. juli.

I slutningen af august var Nicolai Højgaard nr. 111 på Race to Dubai ranglisten, men så vandt han DS Automobiles Italian Open og sluttede flot af med en 2. plads i Portugal Masters og en 4. plads i Europa Tour sæsonfinalen DP World Tour Championship – Dubai.

Med 4. pladsen i Dubai rykkede han otte pladser frem til en 8. plads på den endelige Race to Dubai rangliste. Rasmus Højgaard blev næstbedste dansker på en 35. plads, Joachim B Hansen nr. 37 og Jeff Winther nr. 45.

Top-30 på Race to Dubai kommer med i The Open

Der er en række måder at kvalificere sig til The Open herunder tidligere vindere og top-10 i The Open 2021.

Vi kender endnu ikke alle kriterierne, men det ligger fast, at top-30 på den endelige Race to Dubai rangliste og top-30 på FedExCup ranglisten har kvalificeret sig til The Open 2022.

Dermed er Nicolai Højgaard kvalificeret som indtil videre eneste dansker, mens tvillingebror Rasmus sluttede lige udenfor efter han ellers midt i september var i top-30. For ham og de øvrige kommer der flere muligheder for at kvalificere sig.

Europamesteren Nicolai Højgaard deltog i 2018

Nicolai Højgaard har deltaget i The Open en gang tidligere, da han missede cuttet i 2018 da Francesco Molinari vandt på Carnoustie.

Dengang var han som 17-årig amatør kvalificeret ved at vinde det individuelle EM 2018. I øvrigt foran bl.a. Viktor Hovland på en delt andenplads.

Collin Morikawa vandt The Open 2021 på Royal St George’s Golf Club.

Nicolai Højgaard med sin caddie og træner Kenneth Hansen i baggrunden under første runde af The Open 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk