PopulærtPGA TourNicolai Højgaard er blevet i USA og spiller med i Texas Open

Nicolai Højgaard er blevet i USA og spiller med i Texas Open

Nicolai Højgaards imponerende andenplads i sidste uges Corales Puntacana Championship betyder, at han har en plads i feltet i denne uges Valero Texas Open. Med det spil Højgaard leverede i sidste uge, er der tro på endnu et flot resultat i den traditionsrige turnering.

Turneringen kan ses på discovery+ (og Eurosport 2, red.) med danske kommentatorer.

Nicolai Højgaard spiller endnu en uge i USA efter hans andenplads i søndags sikrede ham adgang til Valero Texas Open. I denne uge skal han op mod et noget stærkere felt, da spillere som Tyrrell Hatton, Rickie Fowler, Hideki Matsuyama og Chris Kirk alle er med.

Højgaard er ikke medlem af PGA Tour, men kan tilspille sig et kort til den amerikanske tour, hvis han i løbet af sæsonen tjener et vist antal FedEx-Cup point. Med de 165 point han tjente i søndags, er muligheden for at nå det påkrævede antal point god, men det kræver flere topresultater i USA. Det næste skridt på vej mod PGA Tour kan altså tages allerede i denne uge.

Valero Texas Open er en af de allerældste turneringer på den professionelle golfkalender, hvor turneringen har været spillet siden 1922. Et kig gennem historiebøgerne viser, at flere af golfens allerstørste har vundet i ”The Lone Star” staten, og senest var det en af de største lokale helte, der vandt. Jordan Spieth vandt nemlig 2021 udgaven af sin hjemstats ”mesterskab” foran Charley Hoffman, der for anden gang i træk, måtte nøjes med andenpladsen. Sidste år vandt JJ Spaun, og han kommer efter en god præstation ved Dell Match Play.

Valero Texas Open spilles lige op til Masters, og er dermed sidste chance for at spille sig ind i årets første major, hvis man ikke allerede er kvalificeret. Det gælder blandt andre Nicolai Højgaard, Rickie Fowler og Thomas Detry, så der venter vinderen en ekstra bonus i denne uge.

PGA Tour Live begynder allerede klokken 14.30 på discovery+, så man kan se mere end ti timers direkte golf fra Texas de første dage.

Valero Texas Open kan følges på discovery+ (og Eurosport 2, red.)

Torsdag den 30.3.: 22.00 – 01.00
Fredag den 31.3.: 22.00 – 01.00
Lørdag den 1.4.: 19.00 – 00.00
Søndag den 2.4.: 19.00 – 00.00

Jesper Knudsen og Mark Haastrup kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk