PopulærtPGA TourNicolai Højgaard debuterer på PGA TOUR ved Honda Classic

Nicolai Højgaard debuterer på PGA TOUR ved Honda Classic

Nicolai Højgaard skal for første gang prøve kræfter med verdens stærkeste tour, PGA TOUR, når han i denne uge spiller med i Honda Classic på den udfordrende PGA National i Florida. Danskeren har fået en invitation, og skal op mod en lang række PGA TOUR profiler deriblandt Brooks Koepka, Rickie Fowler, Lee Westwood og Daniel Berger.

Hele turneringen kan ses på discovery+ med danske kommentatorer.

Efter sejren for et par uger siden på DP World Tour er Nicolai Højgaard nu klar til at prøve kræfter med PGA TOUR, og den 20-årige dansker får sin debut i USA ved denne uges Honda Classic. Nicolai Højgaard glæder sig til den forestående opgave, men understreger, at han ikke blot er taget til USA for oplevelsens skyld.

– Jeg glæder mig til at få prøvet USA af. Jeg har spillet en enkelt amatørturnering derovre og har været på en to, tre træningslejre, men det bliver den første rigtige turnering derovre. Der er selvfølgelig noget god erfaring og læring i denne uge, men jeg tager ikke bare derover for at få erfaring med PGA TOUR. Det er de bedste spillere der er derovre, så det er også en god test for at se hvor man selv er henne, så det gælder om at levere et godt stykke arbejde, siger han til inden afrejsen til Florida.

Nicolai Højgaard og resten af feltet skal spille på den krævende og udfordrende PGA National, der nok bedst er kendt for den svære afslutning kaldet The Bear Trap. Tre huller, 15., 16. og 17., der alle er omgivet af vand. The Bear Trap refererer til The Golden Bear, Jack Nicklaus, der har designet PGA National, og gennem årene er The Honda Classic netop blevet afgjort i bjørnefælden.

Udover den udfordrende bane skal Højgaard op mod en række topspillere som Brooks Koepka, der sluttede på andenpladsen i 2019, Rickie Fowler som vandt turneringen i 2017, og sluttede side om side med Koepka i 2019. Padriag Harrington har vundet Honda Classic to gange, og er naturligvis med år, ligesom sidste år suveæne vinder Matt Jones. Jones vandt med hele fem slag i fjor.

Honda Classic er den første turnering i de såkaldte Florida Swing, og i og med at touren er rykket østpå, begynder vores fire Featured Group feeds allerede midt på dagen dansk tid, så der er mulighed for mere end 11 timers livegolf hver dag fra Honda Classic på discovery+.

The Honda Classic kan følges på discovery+
  • Torsdag den 24.2.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 12.45)
  • Fredag den 25.2.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 12.45)
  • Lørdag den 26.2.: 19.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 12.45)
  • Søndag den 27.2.: 19.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 12.45)

Thomas Troels Smith og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk