Nick Taylor vandt Sony Open in Hawaii, der var årets anden turnering og den første med fuldt felt. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Inden finalerunden førte J.J. Spaun med et enkelt slag, men han blev overhalet til sidst af Nick Taylor med en eagle på sidste hul og Nico Echavarria med en birdie.
Nick Taylor og Nico Echavarria gik begge finalerunden i -5, og sluttede på en delt førsteplads i -16. I omspillet på 18. hul delte de to med birdies på første omspilshul inden Nick Taylor vandt med en birdie på i andet omspilshul.
J.J. Spaun og Stephan Jaeger, der lavede bogeys på henholdsvis 17. og 16. hul, delte 3. pladsen i -15 foran Eric Cole i -14.
Keegan Bradley sluttede blandt spillerne på en delt 6. plads i -13, Nick Dunlap og Russell Henley delte 10. pladsen i -10 mens Hideki Matsuyama og Webb Simpson blev nr. 16 i -11.
Thomas Detry og Robert MacIntyre delte 53. pladsen i -6.
0,4 % chance for at vinde
Nick Taylor var fem slag fra førstepladsen efter 7 huller af finalerunden, og på 18. teested var han to slag fra førstepladsen.
Ifølge PGA Tour og Data Golf havde Nick Taylor 0,4 % chance for at vinde turneringen, så kun én ud af 250 gange ville en spiller i hans position vinde.
Femte sejr på PGA Tour
36-årige Nick Taylor fra Canada har nu vundet fem gange på PGA Tour og for tredje år i træk.
Hans tidligere sejre er Sanderson Farms Championship 2014, AT&T Pebble Beach Pro-Am 2020, RBC Canadian Open 2023 og WM Phoenix Open 2024.