Cutter & Buck TourNi danskere kvalificerede sig til Nordic League i Greve

Ni danskere kvalificerede sig til Nordic League i Greve

Magnus A. Østergaard fra Hjørring var bedst blandt de ni danskere, som sikrede sig en Nordic League kategori i 2021 via den danske Tourskole turnering, som blev spillet i Greve Golfklub. John Axelsen og to brødre er også klar til Nordic League.

Som følge af COVID-19 er Nordic League kategorierne for 2020 “frosset”, så de også gælder i 2021. Man har dog stadig villet give mulighed for en ny eller bedre kategori, så der afholdes Tourskole turneringer. Der er ingen Final Stage, så ni fra én turnering i Danmark fik en kategori, mens det var top-5 fra tre turneringer i Sverige. Alle får de en midlertidig kategori 007A, som gælder under Section A turneringer i 2021 (1. januar – 1. juli).

Magnus A. Østergaard vandt med seks slag

Magnus A. Østergaard fra Hjørring Golfklub vandt en ganske suveræn sejr i -13 efter to runder foran Jonas Lykke Petersen fra Hillerød Golf Klub og Simon Bukrinsky fra Kokkedal Golfklub i -7.

John Axelsen fra Sorø Golfklub og Søren Broholt Lind fra Odder Golfklub delte 4. pladsen i -6 foran Kristian Hjort Bressum fra Randers Golf Klub og Patrick Thinghuus Sørensen fra CGC Golf Club i -4.

Emil Guldbrandt Pedersen fra Haderslev Golfklub og Zander Lui Rivas fra Simon’s Golf Club tog de sidste to pladser efter omspil. De var sluttet i -3 sammen med Rasmus Brock Petersen fra Hillerød Golf Klub.

John Axelsen har vundet på ECCO Tour i år

John Axelsen blev Årets rookie på ECCO Tour efter sejr i Destination Fyn Pro-Am Finale @ Great Northern. Den turnering var dog ikke tællende til Nordic League.

Broholt Lind brøderene er klar til Nordic League

I sidste uge kvalificerede Sebastian Wiis og Rasmus Broholt Lind fra Odder Golfklub sig til Nordic League via den svenske Tourskole på Barsebäck.

Søren Broholt Lind, der kvalificerede sig i Greve, er bror til Rasmus og dermed er de to brødre og tre spillere fra Odder Golfklub klar til Nordic League i 2021.

Q-School Denmark – Greve Golfklub, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Dansk Golfshow 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Dansk Golfshow...

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk