TGLNew York vandt storsejr over Jupiter Links og Tiger i TGL

New York vandt storsejr over Jupiter Links og Tiger i TGL

Tirsdag aften spillede Jupiter Links GC med Tiger Woods, Kevin Kisner og Tom Kim mod New York Golf Club med Cameron Young, Rickie Fowler og Matt Fitzpatrick i indendørs ligaen TGL presented by SoFi. Inden matchen var New York det eneste hold uden point, men de vandt en klar sejr på 10 – 3. Se højdepunkter i videoen ovenfor, hvor man bl.a. kan se Tiger slå 100 yards for kort på et hul, da han misforstod en besked om afstanden til hullet.

I TGL spilles en match over 15 huller, og de første 9 huller er “Triples” med 3-mod-3, hvor man skiftes til at slå, mens de sidste 6 huller er “Singles”. Læs alt om formatet i denne artikel.

Mandag blev der spillet tre matcher, og med to sejre fører The Bay GC med Ludvig Åberg ligaen, da de som det eneste af de seks hold har tre sejre i tre matcher.



Tiger nåede ikke fairway med sin driver på 1. hul, og New York kom flyvende fra start og vandt 7 af de første 8 huller. Med brug af en enkelt hammer var de foran 8 – 0. På 9. hul reducerede Jupiter Links da Tom Kim holede et godt putt, og da Tiger vandt den første single på 10. hul over Cameron Young var New York foran 8 – 3.

Men det smalle håb om et comeback varede kort, da New York vandt 11. og 13. hul for en klar sejr på 10 – 3.

Tiger slog 100 yards for kort

Når man ser på en storskærm kan det være sværere at vurdere afstanden, end hvis man er ude på en golfbane. Det måtte Tiger også sande, da han slog alt for kort på 13. hul.

Tiger spurgte sin ven og vicepræsident i TGR selskabet, Rob McNamara, om afstanden for andetslaget på par-4 hullet. Rob McNamara svarede 99, med tanke på at det var 199 yards, men Tiger stolede på tallet og slog 100 yards for kort!

– Et af de mest pinlige øjeblikke i min karriere, sagde Tiger efterfølgende med et smil.

Alle har spillet tre matcher

Nu har alle 6 TGL hold spillet tre af deres fem matcher, og når de er færdigspillet går top-4 videre til semifinalerne..

The Bay GC fører med 6 point foran Los Angeles GC med 5 point, Atlanta Drive GC med 4 point og New York GC med 2 point.

Jupiter Links GC har også 2 point, men færre vundne huller, mens Boston Common Golf har 1 point.

TGL SoFi Cup, stillingen

Full Swing til storskærm og kæmpe greenområde
    Med specialudviklet Full Swing teknologi spilles simultatorgolf til en kæmpe storskærm inden man fra omkring 45 og ind spiller til en stor green med bunkers omkring. Den kan drejes rundt, og med 189 små motorer kan man justere hældningerne. På den måde kan man spille forskellige huller.

Jupiter Links GC – New York Golf Club, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Charterbranchen stærkt repræsenteret på Ferie for Alle

En stort set samlet charterbranche melder klar til Ferie for Alle, der desuden byder på rekordmange rejseforedrag og alt ferierelateret i det hele taget....

6 birdies i træk og Victor Bjørløw vandt GolfStar Winter Series – Forest

Med en 64'er i finalerunden vandt Victor Bjørløw sin første Nordic League sejr i GolfStar Winter Series – Forest på den svenske Cutter &...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk