PopulærtPGA TourNetflix dokumentarserie om PGA Tour får premiere den 15. februar

Netflix dokumentarserie om PGA Tour får premiere den 15. februar

Den længe ventede Netflix dokumentarserie “Full Swing” om og med spillere på PGA Tour får premiere den 15. februar 2023.

Måske har du set “Drive to Survive” på streamingtjenesten Netflix om Formel 1 eller den nye tennis serie “Break Point”. Nu er turen kommet til golf, og Netflix har fulgt en række PGA Tour spillere i 2022 både på og udenfor banen. Flere har fortalt hvordan Netflix-produktionen har fulgt dem i timevis til turneringer og derhjemme.

– I valgte noget af et år at begynde at følge PGA Tour, som Ian Poulter siger i traileren ovenfor med hentydning til lanceringen af LIV Golf, som bl.a. Poulter blev en del af i 2022.

Han er ikke den eneste LIV spiller i serien for Jordan Spieth, Justin Thomas, Scottie Scheffler, Brooks Koepka, Collin Morikawa, Ian Poulter, Joel Dahmen, Matt Fitzpatrick, Dustin Johnson, Tony Finau, Sahith Theegala, Mito Pereira, Joaquinn Niemann og Rory McIlroy er de spillere man primært følger i den første sæson af serien.

Drive to Survive har givet nye yngre fans til Formel 1

Netflix serien Drive to Survive har fulgt Formel 1 siden 2018, og den 5. sæson om 2022 forventes at få premiere i februar eller marts.

Drive to Survive har været en kæmpe succes for både Netflix og Formel 1 særligt i USA. Med serien har Formel 1 tiltrukket en ny yngre målgruppe, og noget lignende håber PGA Tour (og tv-selskaberne og sponsorerne og spillerne og medierne og golfforbund og alle andre interessenter) kan ske for golf. Gennemsnitsalderen for tv-seere af golf er blandt de højeste i alle sportsgrene, og man vil gerne have flere og yngre seere og fans.

Ikke at der på nogen måde er noget galt med 60+ seere og læsere, men både sportsligt og kommercielt vil man også gerne have at yngre målgrupper interesserer sig for golf. Og måske endda selv begynder på sporten. Tiden må vise hvad “Full Swing” kommer til at betyde for golfsporten, men der er store forhåbninger i golfbranchen. Derfor har PGA Tour , tv-selskaberne og de fire majors også accepteret, at Netflix har filmet under turneringerne, da det til glæde og gavn for alle parter kan være med til at øge interessen for golf.

Netflix koster fra 79,- pr. måned

Hvis du ikke allerede har adgang til Netflix, så er der forskellige abonnementer at vælge imellem. I skrivende stund koster det mellem 79,- til 149,- at være kunde.

Netflix Basis koster 79 kr. pr. måned (1 skærm), mens Netflix Standard koster 114 kr. pr. måned (2 skærme samtidig og HD kvalitet) og Netflix Premium koster 149 kr. pr. måned (4 skærme i Ultra HD kvalitet). Netflix er fleksibelt uden binding og afmeldingsgebyr.

Man kan som nævnt se serien på Netflix.com eller deres App, og serien har sin egen side på www.netflix.com/dk/title/81483353.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk