22-årige Nelly Korda vandt sin femte LPGA sejr i Meijer LPGA Classic for Simply Give, der var uden dansk deltagelse. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Nicole Broch Larsen skulle have deltaget, men trak sig da hendes kæreste og caddie Kasper Estrup er blevet opereret for blindtarmsbetændelse.
Efter anden runde førte Leona Maguire med tre slag, men så gik Nelly Korda tredje runde i -10! Det gav Nelly Korda føringen i -20 foran Leona Maguire i -17 og Madelene Sagström i -16 inden finalerunden.
Med en finalerunden i -5 vandt Nelly Korda i -25 foran Leona Maguire i -23, mens In Gee Chun og Brittany Altomare delte 3. pladsen i -21. Anna Nordqvist blev nr. 5 i -20.
Storesøster Jessica Korda på 28 år blev nr. 25 i -14.
Scores var generelt lave og kun to spillere var over par i finalerunden. Madelene Sagström gik +3 og faldt fra en 3. plads til en 29. plads.
Nelly Kordas femte LPGA sejr
Det var som nævnt Nelly Korda femte sejr på LPGA. Hun har tidligere har vundet Swinging Skirts LPGA Taiwan Championship by CTBC 2018, ISPS Handa Women’s Australian Open 2019, Taiwan Swinging Skirts LPGA presented by CTBC 2019 og Gainbridge LPGA 2021.
På LET har hun vundet Lacoste Ladies Open de France 2019.
Tre danskere i den kommende uges major
I den kommende uge spilles KPMG Women’s PGA Championship, der er en major på LPGA. Her er både Nanna Koerstz Madsen, Nicole Broch Larsen og Emily K Pedersen med i feltet.
Datter af tennisspilleren Petr Korda
Korda-søstrene er døtre af den tidligere tjekkiske tennisstjerne Petr Korda, og har i øvrigt også en 20-årig bror, Sebastian, der er professionel tennisspiller som både sin far og moderen Regina Rajchrtová, som deltog ved OL 1988. Sebastian Korda vandt tennisturneringen Australian Open 2018 for juniorer og er pt. nr. 52 på herrernes ATP ranglisten. Han vandt sin første ATP sejr i Emilia-Romagna Open 2021.
Børnene er født og opvokset i USA, så de er amerikanske statsborgere, men med tjekkiske forældre kunne de ellers være på det europæiske Solheim Cup hold.
Petr Korda vandt Grand Slam turneringen Australian Open 1998, og var oppe som nr. 2 på verdensranglisten. I 1998 blev Petr Korda testet positiv for doping under Wimbledon, og han indstillede karrieren i 1999.