PopulærtDP World TourNeergaard-Petersen og Hundebøll klar til Final Stage

Neergaard-Petersen og Hundebøll klar til Final Stage

Rasmus Neergaard-Petersen og Oliver Hundebøll gik videre fra Second Stage turneringen på Golf Las Pinailla, som blev forsinket af dårligt vejr. Der blev spillet om 23 pladser i Final Stage, som spilles over seks runder allerede fra på fredag.

Australske Connor McKinney vandt i -12 foran Joe Dean fra England i -11 og finske Oliver Lindell i -8.

Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4 i -7 efter en finalerunde i -5, og Oliver Hundebøll nr. 9 i -3 efter en runde i -4.

Lucas Bjerregaard gik -3, men det var akkurat ikke nok, da han sluttede som nr. 26 i par. Ét slag fra et omspil om de sidste pladser.

Christoffer Bring blev nr. 49 i +6 efter en runde i -2, mens Frederik Birkelund trak sig efter tredje runde, hvor han i -13 var uden mulighed for videre avancement.

Flere DP World Tour vindere er ude af Tourskolen med Rikard Karlberg der blev nr. 30 i +1, Paul Dunne nr. 35 i +2 mens den firedobbelte DP World Tour vinder og Made in Denmark 2015 vinder David Horsey sluttede som nr. 49 i +6.

Resultater fra de øvrige Second Stage turneringer

Der blev spillet på fire baner. Hamish Brown vandt på Fontanals GC, hvor fem af seks danskere gik videre, Peter Launer Bæk gik videre fra Desert Springs, mens Philipp Katich vandt på Isla Canela Links, hvor der ikke var dansk deltagelse.

Otte af 13 danskere på Second Stage af Tourskolen gik dermed videre til Final Stage. Derudover er Nicolai Kristensen, Jeppe Kristian Andersen og Sebastian Friedrichsen med på Final Stage via Challenge Tour ranglisten mens John Axelsen og Joachim B Hansen var direkte kvalificeret til Final Stage.

Så der er 13 danskere på Final Stage over seks runder på Infinitum i Spanien fra fredag den 10. til onsdag den 15. november. Top-25 og lige får et DP World Tour kort.

DP World Tour Q-School Second Stage – Golf Las Pinaillas, resultat

Oliver Hundebøll – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk