PopulærtLPGANanna, Nicole og Emily er med i årets første major på LPGA

Nanna, Nicole og Emily er med i årets første major på LPGA

Tre danskere er med i ANA Inspiration, som er året første major. Den tæller dog kun på LPGA, så det er svært for europæerne at komme med, men både Nicole Broch Larsen, Emily K Pedersen og Nanna Koerstz Madsen er kvalificeret i år.

Nanna og Nicole er kvalificeret via deres faste kategori på LPGA, mens Emily er med som vinder af LET ranglisten 2020. Der er blot 119 spillere i feltet, hvoraf top-70 og lige klarer cuttet efter anden runde. Verdenseliten heriblandt de 18 bedste på verdensranglisten er med. De tre danskere er alle i top-100 på verdensranglisten i denne uge.

Forlovede som caddier

To af de tre danskere har i øvrigt deres forlovede som caddie, da Nanna har Nicki Hansen som caddie, mens Nicole Broch Larsen har Kasper Estrup som caddie.

Emily har kun et professionelt til sin caddie Benjamin Brewer. Emilys kæreste, Oliver Brett, er dog også “med” i turneringen, da han er caddie for Danielle Kang, som er nr. 5 på verdensranglisten.

Emily K Pedersen – Foto: R&A

ANA Inspiration var oprindeligt opkaldt efter Dinah Shore inden turneringen frem til 2014 hed Kraft Nabisco Championship. ANA er forkortelsen for det japanske flyselskab All Nippon Airways, som har været titelsponsor siden 2015.

Der spilles på Mission Hills Country Club i Rancho Mirage, Californien, om en præmiesum på 3,1 mio. $, hvoraf vinderen får 465.000 $.

Nanna var med helt fremme sidste år

Mirim Lee vandt i 2020, hvor corona pandemien medførte, at ANA Inspiration blev spillet i september. Nanna Koerstz Madsen var henholdsvis nr. 4 og 3 efter de første to runder, men efter en skuffende weekend blev hun nr. 51.

En teestedsmarkering under ANA Inspiration – Foto: golfsupport.nl

Verdensetteren Jin Young Ko vandt i 2019, men forsvarende ikke sin titel i 2020, da hun pga. corona pandemien valgte at blive i hjemlandet Sydkorea. Hun er med i år.

Fem majors på LPGA og to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours. Da LPGA er den førende tour, tages der ofte udgangspunkt i deres fem majors.

De fem majors er ANA Inspiration (3,1 mio. $), US Women’s Open (5,5 mio. $), KPMG Womens PGA Championship (4,3 mio. $), Amundi Evian Championship (4,5 mio. $) og AIG Women’s Open (4,5 mio. $).

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Amundi Evian Championship og AIG Women’s Open tæller som majors.

V Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte fra ANA Inspiration med Henrik Levysohn og Iben Tinning som kommentatorer. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

ANA Inspiration, leaderboard

Nicole Broch Larsen – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk