PopulærtLPGANanna Koerstz Madsen fører inden finalerunden i Thailand

Nanna Koerstz Madsen fører inden finalerunden i Thailand

Nanna Koerstz Madsen fører LPGA turneringen Honda LPGA Thailand, med et enkelt slag inden søndagens finalerunde.

Nanna begyndte dagen på en 3. plads i -15, og efter en flot bogeyfri runde med seks birdies overtog hun førstepladsen i -21 foran Xiyu Lin og Celine Boutier i -20.

Gaby Lopez, Brooke M Henderson og Nasa Hataoka deler 4. pladsen i -18 foran Alison Lee og Jennifer Kupcho i -17.

Der er flere profiler fra værtslandet Thailand, som selvfølgelig også er med i ugens turnering. Atthaya Thitikul er nr. 18 i -13, Patty Tavatanakit nr. 26 i -11 mens den forsvarende mester Ariya Jutanugarn og hendes søster Moriya Jutanugarn deler 47. pladsen i -6.

Der spilles om 1,6 mio. $ på Siam Country Club, Pattaya Old Course, i Thailand.

Ny scoringsrekord for 54 huller

Nanna Koerstz Madsen fører som nævnt i -21, hvilket er ny scoringsrekord for 54 huller i turneringen. Den hidtidige rekord er -20, som var Jessica Kordas score efter 54 huller, da hun vandt i 2018. Den hidtil bedste vinderscore for de 72 huller er Jessica Korda med -25 i 2018.

Emilys indtjening tæller ikke til LPGA ranglisterne

Som i sidste uge er Emily med på en sponsor invitation, og da der spilles uden cut, så tæller hendes point og penge ikke til LPGA ranglisterne. Sådan er reglerne for ikke at give urimelige fordele, og det tæller kun, hvis hun vinder turneringen.

Finalerunden kan ses tidligt søndag morgen på V Sport Golf & Viaplay Total. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Honda LPGA Thailand, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 13. januar 2025

Med sin tredje PGA Tour sejr på to år, den femte i karrieren, rykkede Nick Taylor frem som nr. 29 på verdensranglisten, hvor Sony...

Greg Norman træder tilbage – ny LIV direktør kommer fra bl.a. Legoland

Greg Norman træder tilbage som direktør for LIV Golf, og erstattes af Scott O’Neil med øjeblikkelig virkning. 69-årige Greg Norman har været med helt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk