PopulærtLPGANanna i top-15 da Leona Maguire vandt LPGA Drive On Championship

Nanna i top-15 da Leona Maguire vandt LPGA Drive On Championship

Leona Maguire vandt LPGA Drive On Championship, som blev spillet over tre runder fra torsdag til lørdag. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Med runder i -4 og -3 var Nanna Koerstz Madsen nr. 9 i -7 inden finalerunden, som hun gik i -3. Det var dog ikke nok til at holde placeringen i top-10, da hun faldt tilbage til en 15. plads i -10.

Emily K Pedersen indledte turneringen med en runde i par, og efter +3 i anden runde var hun fire slag fra at klare cuttet til tredje og sidste runde.

Leona Maguire vandt foran Lexi Thompson

Leona Maguire og Marina Alex delte førstepladsen i -13 inden finalerunden, og med fire slags forspring til tre spillere på en 3. plads i -9, lignede det en duel om sejren.

Det endte ikke som en duel, for Leona Maguire stak lidt af med en runde i -5 og vandt i -18 foran Lexi Thompson i -15. Sarah Schmelzel blev nr. 3 i -14, mens Xiyu Lin, Patty Tavatanakit, Brittany Altomare, Stacy Lewis og Marina Alex delte 4. pladsen i -13.

Første LPGA sejr for Solheim Cup topscorer

Det var 27-årige Leona Maguires første sejr på LPGA. Med sammenlagt 135 uger fra 2016 til 2018 som nr. 1 på amatørernes verdensrangliste er hun den spiller, som har haft førstepladsen i flest uger.

Hun har vundet to gange på Epson Tour (tidligere Symetra Tour) med sejre i Windsor Golf Classic 2019 og Symetra Classic 2019, men den første LPGA sejr har ladet vente lidt på sig.

Som Solheim Cup rookie blev Leona Maguire blev europæisk topscorer med 4,5 point i 5 matcher, da Europa vandt Solheim Cup 2021. Ingen andre rookies har nogensinde opnået 4,5 point i Solheim Cup eller Ryder Cup.

LPGA Drive On Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

Torsdag mødtes PGA Tour og LIV med Trump i Det Hvide Hus

For to uger siden mødtes PGA Tour med Donald Trump, og torsdag var der endnu et møde, hvor også LIV Golf var med, skriver...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk