Både Rasmus Højgaard og Trevor Simsby med en hole-in-one rykkede frem i WGC – Workday Championship at The Concession, hvor Collin Morikawa fører med to slag inden finalerunden. Se højdepunkter ovenfor, hvor det første slag er Trevor Simsbys hole-in-one. Der er delt føring i Puerto Rico.
Rasmus Højgaard gik tredje runde i -1, og rykkede ni pladser frem til en 50. plads i +2. Halvt danske Trevor Simsby, som er kommet med via Asian Tour, lavede hole-in-one på 6. hul, og med en runde i -2 rykkede han otte pladser frem til en 35. plads.
WGC turneringen er flyttet fra Mexico til Florida pga. COVID-19, og man har med kort varsel fundet en titelsponsor for til i år.
Collin Morikawa fører med to slag
US PGA Championship 2020 vinderen Colin Morikawa gik -5 og fører i -15 foran Billy Horschel og Brooks Koepka i -13 samt Webb Simpson i -12.
Rory McIlroy var blandt dagens bedste med en runde i -6, og han deler 5. pladsen med den forsvarende mester Patrick Reed. Viktor Hovland gik også -6, så han deler 7. pladsen i -10 med Scottie Scheffler, Hideki Matsuyama og Matthew Fitzpatrick.
V Sport Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
WGC – Workday Championship at The Concession, leaderboard
Delt føring i Puerto Rico
Der spilles også en mindre turnering på Puerto Rico, hvor Grayson Murray og Rafael Campos deler føringen i -14 inden finalerunden foran Cameron Percy og Branden Grace i -13. Sebastian Cappelen missede cuttet.
GOLFTV og Eurosport sender fra Puerto Rico. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.