PopulærtDP World TourMolinari fører med Tiger på lur - Thorbjørn og Lucas i top-20

Molinari fører med Tiger på lur – Thorbjørn og Lucas i top-20

Thorbjørn Olesen er nr. 14 og Lucas Bjerregaard nr. 20 inden finalerunden af Masters, som føres af Francesco Molinari foran Tony Finau og Tiger Woods. De tre spiller i førerbolden fra kl. 15:20 dansk tid efter starttiderne er rykket frem.

Thorbjørn gik tredje runde i -4 og rykkede frem til en 14. plads i -6, mens Lucas er nr. 20 i -5 efter en runde i -3. Begge danskere er således i en god position for et top-resultat i herrernes første major i år.

Molinari foran Finau og Tiger

Der var en del lave scores på det der populært kaldes moving day, med Tony Finau, Webb Simpson og Patrick Cantlay som de bedste med runder i -8.

Francesco Molinari var rundt i -6, så han fører i -13 foran Tony Finau og Tiger Woods i -11. Tiger lavede seks birdies og en bogey for en runde i -5.

43-årige Tiger har vundet Masters fire gange i 1997, 2001, 2002 og 2005. Hans seneste af 14 major sejre var US Open 2008, men det er den tredje major i træk, at Tiger er med i toppen, og spiller med om sejren. Han blev nr. 2 i US PGA Championship med Brooks Koepka som vinder, og nr. 6 i The Open 2018, som blev vundet af Francesco Molinari. I The Open spillede Molinari og Tiger sammen i tredje sidste gruppe i finalerunden.

Francesco Molinari – Foto: golfsupport.nl

Brooks Koepka, der har vundet tre af sine seneste seks majors, er alene på 4. pladsen i -10, mens Webb Simpson og Ian Poulter deler 5. pladsen i -9.

Dustin Johnson er blandt spillerne på en 7. plads i -8, mens Rickie Fowler og Adam Scott er i -7.

Thorbjørn deler 14. pladsen i -6 med Patrick Cantlay, Justin Thomas, Phil Mickelson, Jon Rahm og Jason Day, mens Lucas deler 20. pladsen i -5 med Bubba Watson.

Jordan Spieth og Tommy Fleetwood er nr. 22 i -4, Henrik Stenson nr. 25 i -3 og Bryson DeChambeau nr. 31 i -2.

McIlroy vinder ikke sin karriere Grand Slam i år

Rory McIlroy er nr. 39 i -1, hvilket også var hans score i tredje runde, så det bliver med sikkerhed ikke i år, at han fuldender sin karriere Grand Slam.

Den forsvarende mester Patrick Reed er nr. 47 i +1, mens Bernhard Langer er nr. 50 i +2.

Hovland er bedste amatører

Fire af de seks amatører klarede cuttet, og af dem er norske Viktor Hovland bedst placeret som nr. 31 i -2 inden finalerunden.

Takumi Kanaya er nr. 39 i -1 efter en runde i -4, mens Alvaro Ortiz er nr. 47 i +1 og Devon Bling nr. 50 i +2.

Se videoer af alle slag i Masters

Som vi beskrev i denne artikel torsdag, så kan man under Masters i år se videoer af alle slag for alle spillere i feltet. Det er ganske imponerede, og så er det gratis.

Direkte på TV3 Sport og Viaplay.dk

Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Masters, leaderboard
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com

Masters, Track
– Følg alle spillere på banen og se alle slag

Masters flag – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk