Australske Minjee Lee vandt LPGA turneringen BMW Ladies Championship i Sydkorea efter omspil mod Alison Lee. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Nanna Koerstz Madsen blev nr. 62 i +1 efter en finalerunde i -1 blandt de blot 78 deltagere, som spillede fire runder uden cut.
Minjee Lee vandt for 10. gang
Inden finalerunden delte Ashleigh Buhai og Minjee Lee føringen i -12 foran Lydia Ko og Alison Lee i -11.
Minjee Lee gik -4 og Alison Lee -5, så de sluttede i -16 inden Minjee Lee vandt efter omspil.
Den forsvarende mester Lydia Ko blev nr. 3 i -14 foran Angel Yin, der vandt i sidste uge, i -13. Jodi Ewart Shadoff, Jeongeun Lee6, Atthaya Thitikul, Jiyai Shin og Celine Boutier delte 5. pladsen i -12.
Det var 27-årige Minjee Lees 10. sejr på LPGA, og den anden i år da hun vandt Kroger Queen City Championship i september.
Hendes lillebror Min Woo Lee har vundet to gange på DP World Tour, og han vandt på Asian Tour i sidste uge.