Danish Golf ChampionshipMiH arrangerer Danmarkshistoriens største nærmest-pinden konkurrence

MiH arrangerer Danmarkshistoriens største nærmest-pinden konkurrence

Du kommer ikke til at kunne købe billet til Made in HimmerLand.

Promoter Flemming Astrup fastslår, at der ikke vil være almindeligt billetsalg. Heller ikke, hvis de nuværende restriktioner lempes.

– Det er helt udelukket. Vi skal også have respekt for, at spillerne skal til Tyskland ugen efter, og så skal de til Sverige. Og de skal være i en boble, siger han.

Men med lidt held og lidt skarphed kan du godt komme til at opleve den unikke sportsbegivenhed, som løber af stablen om to en halv måned.

I hvert fald vil man give en fantastisk VIP-oplevelse til en gruppe danske golfspillere, som udmærker sig i det, der bliver kaldt “Danmarkshistoriens største nærmest-pinden konkurrence”.

– Vi kaster mange penge efter det, og det vil betyde, at nogle få kan få nogle helt unikke oplevelser, siger Flemming Astrup, der er promoter for Made in HimmerLand.

Konkurrencen bærer navnet “Road to Made in HimmerLand”, og bliver et samarbejde mellem turneringen og så en række danske golfklubber.

I alle deltagende klubber vil en enkelt spiller få mulighed for at opnå en VIP-billet til en enkelt dag under Made in Himmerland. Med i præmien er adgang til nogle af de lounges, der vil være i HimmerLand med mulighed for at se spillets afvikling. Man vil få mulighed for at spille resortets nye Academy Course, og enkelte vindere vil endda komme til at spille seks huller med en europatourspiller.

– Vi håber selvfølgelig, at mange klubber vil bakke op, lyder det fra Flemming Astrup.

Hver enkelt deltagende klub skal udvælge et par 3-hul, som er egnet til en nærmest-pinden konkurrence over en hel uge. Hver dag kan der kåres en vinder i klubben, som vil vinde en partout-billet til Made in HimmerLand 2022. Og blandt de syv dagsvindere trækkes en ugevinder, som altså vinder en VIP-billet til i år.

– Vi vil gerne gøre noget for vores golffans, som altid har været så fantastiske for os, lyder forklaringen fra Flemming Astrup.

Der vil også være en hole-in-one præmie, der kan give et resortophold i HimmerLand med alt betalt.

Det er planen, at Road to Made in HimmerLand skal afvikles i de deltagende klubber i uge 19 eller 20.

Made in HimmerLand bliver spillet fra torsdag til søndag i uge 21.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk