PGA Tour ChampionsMickelson vandt finalen, og Langer vandt Schwab Cup for sjette gang

Mickelson vandt finalen, og Langer vandt Schwab Cup for sjette gang

51-årige Phil Mickelson vandt Charles Schwab Championship, der var sæsonfinalen på PGA Tour Champions for den kombinerede 2020-21 sæson. Det var Mickelsons fjerde senior sejr i blot seks turneringer…! 64-årige Bernhard Langer vandt Charles Schwab Cup ranglisten for sjette gang og bonussen på 1 mio. $. Videoen ovenfor er fra præmieoverrækkelsen.

Inden finalerunden førte Jim Furyk i -16 foran Kirk Triplett i -15. Phil Mickelson kom dog stormende bagfra med en runde i -6, som gav ham sejren i -19 foran Steven Alker i -18. Steven Alker, der vandt i sidste uge opnåede dermed sin niende top-10 placering i blot ti Champions turneringer i alt!

Darren Clarke og David Toms delte 3. pladsen i -17. Med en sejr kunne Jim Furyk vinde ranglisten, men han gik runden i par og delte 5. pladsen i -16 med Brandt Jobe.

Miguel Angel Jiménez blev nr. 7 i -15, Vijat Singh og Fred Couples nr. 13 i -13, Bernhard Langer nr. 17 i -12, Ernie Els og Alex Cejka nr. 18 i -11 og Retief Goosen nr. 20 i -10. K.J. Choi sluttede som nr. 24 i -9 og Colin Montgomerie blev nr. 31 i -5.

Langer var bedre end sin alder – spillede alle turneringer i sæsonen

Det er altid imponerende, når nogen er bedre end deres alder. Det plejer typisk at være når man er sidst i 60’erne eller begyndelsen af 70’erne. For 64-årige Langer skete det i tredje runde af sæsonfinalen, hvor han gik en 63’er. Den 27. august under Ally Challenge gik han en 64’er på sin 64 års fødselsdag.

På PGA Tour Champions er der ikke turneringer hver uge, men ofte holder spillere nu alligevel turneringsfri pga. pause eller skader. Men Bernhard Langer, og i øvrigt også Scott Parel og Wes Short Jr., spillede samtlige 39 PGA Tour Champions turneringer i den kombinerede 2020-21 sæson som begyndte i januar 2020 og afbrudt pga. corona pandemien.

Bernhard vandt Charles Schwab Cup og 1 mio. $

Bernhard Langer vandt Charles Schwab Cup ranglisten med en bonus på 1 mio. $ foran Jim Furyk som får 500.000 $. Miguel Angel Jiménez får 300.000 $ for en 3. plads, der er 200.000 $ til Ernie Els på 4. pladsen, mens Jerry Kelly får 100.000 $ for at blive nr. 5 på ranglisten.

Bernhard Langer vandt Charles Schwab Cup for sjette gang, da han også vandt i 2010, 2014, 2015, 2016 og 2018 mens han blev nr. 2 i 2012, 2013 og 2017.

Mickelson har vundet fire ud af seks turneringer

I august 2020 vandt Phil Mickelson Charles Schwab Series at Ozarks National i sin debut på PGA Tour Champions, og i oktober  2020 vandt han også Dominion Energy Charity Classic, der var hans anden turnering på den amerikanske senior tour for spillere over 50 år.

I oktober 2021 vandt Mickelson Constellation FURYK & FRIENDS, og med sejren i sæsonfinalen har han vundet fire af de seks senior tour turneringer han har spillet. Jack Nicklaus formåede også at vinde fire af sine seks første PGA Tour Champions turneringer.

Med fire sejre i sæsonen er Phil Mickelson den mest vindende foran Jim Furyk og Darren Clarke med tre sejre, men da Mickelson kun har spillet seks turneringer i alt rakte det kun til en 21. plads på Charles Schwab Cup ranglisten.

Mickelson spiller fortsat primært på PGA Tour, hvor han i maj 2021 vandt Phil Mickelson noget overraskende US PGA Championship, hvilket var hans 45. PGA Tour sejr og den sjette major.

Charles Schwab Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk