Legends TourMichael Long vandt Staysure Tour Tourskolen

Michael Long vandt Staysure Tour Tourskolen

Michael Long fra New Zealand vandt Tourskolen til Staysure Tour, hvor der blev spillet om fem kort til den europæiske Senior Tour.

Michael Long vandt i -14 på Pestana Golf Resort i Portugal foran amatøren Euan McIntosh fra Skotland, som nu bliver professionel, og David Morland IV fra Canada i -12, mens Andrew Raitt fra England blev nr. 4 i -10.

Tre spillere sluttede på en delt 5. plads i -8, så de var i omspil om det sidste kort, som gik til Carl Suneson, der som den eneste af de fem ikke er rookie på Staysure Tour.

52-årige Carl Suneson har spillet 32 Staysure Tour turneringer de seneste tre år. På Europa Touren har han spillet 338 turneringer og vundet Open de Saint-Omer 2007. Han vandt seks gange på Challenge Touren, hvor han har spillet 185 turneringer.

Carl Suneson – Foto: golfsupport.nl
Jesper Happel og Michael Kaae Brund deltog i Stage 1

I sidste uge deltog Jesper Happel og Michael Kaae Brund i  Stage 1 af Tourskolen, men det lykkedes dem desværre ikke at gå videre til denne uges finale.

Steen Tinning har kategori i 2020

Steen Tinning har også en Staysure Tour kategori i 2020, men efter en 35. plads på Order of Merit ranglisten er han et stykke nede i kategorierne. Som i 2019 kan han spille via Career Money List, men hans kategori og placering afhænger af, hvor mange andre fra Career Money List, der også tager medlemskab af Staysure Tour.

57-årige Steen Tinning har vundet to gange på Europa Touren med sejre i Celtic Manor Resort Wales Open 2000 og Telefonica Open de Madrid 2002. Det er også blevet til to sejre på Staysure Tour, da han vandt Berenberg Masters og English Senior Open 2013.

Staysure Tour Q-School Finale, resultat

Steen Tinning – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk