Søren Kjeldsen fører med tre slag inden fredagens finalerunde på PGA Tour Champions Tourskolen. Meget er på spil, for det er kun de 5 bedste der får et kort til den amerikanske senior tour, mens der er pengepræmier og fordele til top-30.
Der er en præmiesum på $ 200.000 til top-30 med $ 30.000 til vinderen, men vigtigst af alt får nr. 1 – 5 et kort til PGA Tour Champions. De fem vil få adgang til alle turneringer med fuldt felt, og der er omspil hvis flere deler 5 pladsen.
Nr. 6 – 30 kan få et såkaldt PGA Tour Champions Tour Associate Membership, hvilket giver direkte adgang til kvalifikationsturneringerne op til de enkelte Champions Tour turneringer. Mange andre skal igennem en kvalifikationsturneringer for blot at komme til den endelige kvalifikationsturnering, så det er mere attraktivt end det måske lyder.
Nedenfor ses fordelingen af præmiesummen på 200.000 $:
Nr. | $ | DKK (kurs 705) |
1 | 30.000 | 211.500 |
2 | 20.000 | 141.000 |
3 | 18.000 | 126.900 |
4 | 16.000 | 112.800 |
5 | 14.000 | 98.700 |
6 | 9.000 | 63.450 |
7 | 8.000 | 56.400 |
8 | 7.000 | 49.350 |
9 – 18 | 4.800 | 33.840 |
19 – 30+ | 2.500 | 17.625 |
Søren Kjeldsen fylder 50 år den 17. maj 2025, og først til den tid kan han spille på PGA Tour Champions. Men for at det er muligt skal han tage et af de fem kort på Tourskolen.
Thomas Bjørn blev nr. 18 på PGA Tour Champions ranglisten, og har sikret sig et fuldt kort i 2025.
PGA Tour Champions Qualifying – Final Stage, leaderboard