De er ikke heldige med vejret i Norditalien, hvor Challenge Tour turneringen Montecchia Open by Lyoness er blevet yderligere forsinket.
Første runde blev udskudt til fredag, da dele af banen stod under vand efter et kraftigt regnvejr, så turneringen blev afkortet til 54 huller
Fredag lykkedes det at spille første runde, men lørdag blev spillet afbrudt af torden sidst på eftermiddagen. Siden fulgte et kraftigt regnvejr, hvilket medførte at spillet blev indstillet for dagen.
Søgaard og Hartø mangler 3 huller
Mads Søgaard nåede at spille 15 huller i -2, hvilket placerer ham som nr. 35 i -6.
Daniel Løkke gik en god runde i -3, og som nr. 52 i -4 ligger han til at klare cuttet. Det samme gør Andreas Hartø, der ligeledes er nr. 52 i -4, da han er -3 efter 15 huller.
Derimod er Martin Simonsen ude, for en runde i -2 var ikke nok, da han gik første runde i +2. Han er pt. nr. 116 i par og uden chance for at klare cuttet.
Hurley og King deler føringen
Gary Hurley er førende i klubhuset, da han er i -14 efter anden runde i -6. Han deler førstepladsen med Gary King, der er -7 efter 12 huller.
Jurrian van der Vaart er nr. 3 i -13 og John Hahn nr. 4 i -12.
Med en præmiesum på € 250.000 er det én af sæsonens større turneringer. Om nødvendigt vil man tage mandagen i brug for at kunne kåre en vinder over 54 huller.