26-årige Aaron Wise har meldt afbud til Masters for at fokusere på sit mentale helbred. Det er nødvendigt, skriver han i en skriftlig udtalelse.
Aaron Wise var kvalificeret ved at være blandt top-30 på FedExCup ranglisten som kunne deltage Tour Championship 2022. Det er PGA Tour sæsonfinale, og Aaron Wise blev nr. 13 på FedExCup ranglisten i 2022. Han var nr. 33 på verdensranglisten ved nytår, mens han er nr. 45 i denne uge.
En 18. plads i Sentry Tournament of Champions er Aaron Wises hidtil bedste i syv spillede turneringer i år. Senest blev han delt nr. 31 i WGC – Dell Technologies Math Play efter en enkelt sejr i puljen.
– Desværre har jeg trukket mig fra Masters i dag, skrev Aaron Wise fredag og fortsatte:
– Golf er ligeså meget et mentalt spil som det er fysisk, og jeg har på det seneste kæmpet med det mentale.
Aaron Wise vil holde en ikke nærmere defineret pause væk fra turneringsgolf for at fokusere på sit mentale helbred, så han kan vende tilbage på et niveau, som han selv er stolt at.
– Det gør ondt, men det er nødvendigt. Vi ses snart, skriver Aaron Wise.
Aaron Wise har vundet en enkelt gang på PGA Tour med sejr i AT&T Byron Nelson 2018, og han blev Årets rookie 2018 på PGA Tour.
Han debuterede i Masters 2019 med en 17. plads, og skulle have deltaget for anden gang i år.