AnbefaletMedie: Bubba skifter til farvede Volvik bolde

Medie: Bubba skifter til farvede Volvik bolde

Bubba Watson spiller med en pink driver samt handsker i forskellige farver. Fra næste år vil han også bruge farvede bolde, da han angiveligt skifter til at spille med Volvik bolde.

Ifølge en Associated Press nyhed som bl.a. ESPN har bragt, så skriver den sydkoreanske avis The JoongAng Daily, at Bubba Watson har lavet en aftale med den sydkoreanske boldproducent Volvik. En aftale der efter planen skal offentliggøres i næste uge.

Man skal være påpasselig med at viderebringe rygter, men chefen for Volvik i USA, Shin Dong-hwan, citeres for at Bubba har foreslået at spille med en pink bold i finalerunderne og måske en grøn bold under Masters.

Volvik betaler kr. 8,5 mio. til Bubba – om året
The JoongAng Daily mener at vide, at der er lavet en 5-årig aftale til en værdi på ca. $ 1,2 mio. om året svarende til at Bubba årligt får ca. kr. 8,5 mio. for at spille med Volvik bolde.

Derudover får Bubba et engangsbeløb for at lave aftalen samt aktieoptioner.

– Udokumenterede rygter
Bubba Watsons danske manager, Jens Beck, kalder det for udokumenterede rygter, men vil ikke kommentere det yderligere.

Farverige bolde fra erfaren producent
Volvik har lavet golfbolde i mere end 35 år. De laver hvide bolde, men er mest kendt for deres farverige bolde, som særligt bruges af en del professionelle damespillere på LPGA og Symetra Tour.

De laver dog ikke kun damebolde, og boldene bruges også ved en række Long Drive konkurrencer. Flere end 75 professionelle spiller med bolde fra Volvik.

JT Trading er dansk importør af Volvik boldene, som således også kan købes i Danmark.

Der kan læses mere om Volvik på www.volvik.com.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk