PopulærtDP World TourMed lidt (u)held kan John Axelsen stadig beholde DP World Tour kortet

Med lidt (u)held kan John Axelsen stadig beholde DP World Tour kortet

Commercial Bank Qatar Masters er den sidste regulære turnering på DP World Tour i år, og efter turneringen beholder top-116 på ranglisten deres DP World Tour kort. John Axelsen missede cuttet, og andre har dømt ham ude, men han har stadig en teoretisk mulighed for at beholde kortet via ranglisten.

Inden turneringen var John Axelsen nr. 116 på ranglisten, og efter et misset cut har mange dømt ham ude og sendt ham på Tourskolen. Men med lidt held, eller måske rettere uheld for andre, kan han altså stadig beholde sit fulde kort uden at skulle på Tourskolen.

For hvis John Axelsen skal falde ud at top-116, så kræver det ikke et resultat for ham, men derimod at andre overhaler ham.

John Axelsen har 427,94 point på 116. pladsen, og hans to nærmeste konkurrenter missede også cuttet. Nogle enkelte mangler skal færdigspille tredje runde søndag morgen, men med den aktuelle stillungen ville John slutte som nr. 119 og miste sit kort.

Han ligger således til at blive overhalet af tre spillere, men kun én af dem rykket ind i top-116. Det er Scott Jamieson der er delt nr. 4 i -13, hvilket vil rykke ham 27 pladser frem til en 92. plads.

Scott Jamieson er nr. 119 på Race to Dubai ranglisten med 409,73 point og godt 18 point efter John Axelsen hvilket ca. svarer til en top-50 placering. Men han kan havde en dårlig finalerunde, blive skadet eller diskvalificeret, så det er teoretisk muligt, at han ikke overhaler John Axelsen.

Scott Jamieson – Foto: golfsupport.nl

Daniel Van Tonder med 408,63 point på ranglisten er nr. 40 i -5 i Qatar og ligger til at rykke tre pladser frem til en 117. plads. Jeunghun Wang er nr. 123 på ranglisten med 393,62 point, og en aktuel 24. plads i -7 i Qatar ville give ham fem pladsers fremgang til en 118. plads. Men de kan også falde tilbage søndag.

Der kan dog også være andre som overhaler John Axelsen. F.eks. Kazuki Higa der er nr. 122 på ranglisten og nr. 59 i turneringen. Og finske Tapio Pulkkanen, der er nr. 129 på ranglisten, men efter -6 i tredje runde er han nu fremme som nr. 8 i turneringen, og han ligger til at blive nr. 124 på ranglisten.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Commercial Bank Qatar Masters, leaderboard

Stillingen på Race to Dubai ranglisten kan ses her:

Race to Dubai ranglisten, stillingen

Daniel van Tonder – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk