PopulærtDP World TourMcIlroy vandt DP World Tour finalen og ranglisten foran Rasmus Højgaard

McIlroy vandt DP World Tour finalen og ranglisten foran Rasmus Højgaard

Rory McIlroy vandt DP World Tour sæsonfinalen foran Rasmus Højgaard, og de sluttede også som nr. 1 og 2 på Race to Dubai ranglisten. Rasmus Højgaard, Niklas Nørgaard og Thorbjørn Olesen har kvalificeret sig til PGA Tour via Race to Dubai ranglisten, så i 2025 er der fire danskere med et PGA Tour kort. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra finalerunden.

Efter tredje runde af DP World Tour Championship delte Rasmus Højgaard, Rory McIlroy og Antoine Rozner føringen i -12. Rasmus spillede med McIlroy i førerbolden, og kunne her se at McIlroy var -3 og førte med tre slag efter 6 huller. Efter 13 huller delte Rasmus og McIlroy føringen i -13, og det så ud til at blive en duel mellem de to.



Og det blev en duel, som McIlroy vandt med birdies på 16 og 18. hul, mens Rasmus Højgaard for anden dag i træk lavede 9 pars på bag-ni. Tvillingebror Nicolai Højgaard vandt sæsonfinalen sidste år.

Med en runde i -3 vandt Rory McIlroy sæsonfinalen i -15 foran Rasmus Højgaard i -13 efter han gik -1. Antoine Rozner, Adam Scott og Shane Lowry delte 3. pladsen i -11, mens Tyrrell Hatton blev nr. 6 i -10.

Thorbjørn Olesen afsluttede med en runde i -2, som gav ham en 24. plads i -3, mens Niklas Nørgaard blev nr. 40 i +1 efter en runde i +5.

McIlroy tjente 35 mio. kr. – Rasmus Højgaard tjente 16 mio. kr.

McIlroy fik 3 mio. $ for sejren svarende til 21,2 mio. danske kroner, mens der er næsten 9 mio. danske kroner til Rasmus Højgaard på 2. pladsen.

Rory McIlroy vandt Race to Dubai ranglisten for tredje år i træk og sjette gang i karrieren. Rasmus Højgaard blev nr. 2, Niklas Nørgaard nr. 11 og Thorbjørn Olesen nr. 13 så alle tre danskere får et PGA Tour kort i 2025.

Da Rasmus Højgaard er den bedste, som ikke i forvejen er i top-50 på FedExCup ranglisten, kvalificerer han sig til de to første store Signature Events på PGA Tour i 2025 samt til Players Championship.

Der er en samlet bonus på 6 mio $ til top-10 på Race to Dubai ranglisten, hvoraf Rory McIlroy får 2 mio. $ svarende til over 14 mio. danske kroner, mens Rasmus Højgaard får 1 mio. $ svarende til 7 mio. kroner.

Tak til Henrik Knudsen og Leif Nyholm

Sæsonfinalen blev også et lidt vemodigt farvel til Henrik Knudsen og Leif Nyholm. Det ellers populære makkerpar er blevet fyret fra kriseramte Viaplay Group, og kommenterede deres sidste turnering.

Viaplay Group og V Sport Golf sender DP World Tour golf året ud, men det er fortsat uvist om rettighederne forlænges efter nytår.

DP World Tour Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

Torsdag mødtes PGA Tour og LIV med Trump i Det Hvide Hus

For to uger siden mødtes PGA Tour med Donald Trump, og torsdag var der endnu et møde, hvor også LIV Golf var med, skriver...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk