PopulærtDP World TourRory McIlroy fører Open de France foran Anders Hansen

Rory McIlroy fører Open de France foran Anders Hansen

Rory McIlroy spillede sig frem til en delt førsteplads efter én af dagens bedste runder i 100th Open de France på Le Golf National i Paris. Anders Hansen er blot ét slag fra førstepladsen, mens Lasse Jensen og Lucas Bjerregaard er tre slag fra førstepladsen.

McIlroy skuffede lidt med en første runde i par, men efter seks birdies og en bogey på 18. hul gik han anden runde i -5. Det var én af dagens bedste runder som kun blev tangeret af Jeunghun Wang.

Der er tæt i toppen, og McIlroy deler føringen i -5 med Thongchai Jaidee, Mikko Ilonen, Brandon Stone og Jeunghun Wang.

Anders Hansen gik en flot runde i -3, som var blandt dagens næstbedste, så han deler 6. pladsen i -4 med den forsvarende mester Bernd Wiesberger og Nicolas Colsaerts. Joost Luiten, Thomas Pieters, Francesco Molinari og Andy Sullivan deler 9. pladsen i -3.

Lucas faldt lidt tilbage
Lucas Bjerregaard førte i -5 efter første runde. Efter +3 i anden runde faldt han tilbage til en 13. plads i -2, som han bl.a. deler med Lasse Jensen, der gik anden runde i par. De er kun tre slag fra førstepladsen, så meget kan ske henover weekenden.

Thomas Bjørn er nr. 43 i +2 efter en runde i -1. Cuttet blev +3, så 66 spillere er med i finalerunderne.

Tre danskere missede cuttet og Thorbjørn trak sig
Joachim B Hansen var nr. 18 i -1 efter første runde, men efter en runde i +6 faldt han tilbage til en 80. plads i +5, hvilket var to slag fra cutgrænsen.

Morten Ørum Madsen var rundt i +2, så han missede cuttet som nr. 102 i +7, mens Jeff Winther blev nr. 139 i +12 efter +8 i anden runde.

Thorbjørn Olesen gik første runde i +9, og trak sig inden starten på anden runde. I 2011 spillede Thorbjørn Olesen med om sejren i Open de France, men efter en bogey på sidste hul blev han nr. 2, da Thomas Levet vandt. Siden har Thorbjørn misset cuttet tre gange i turneringen, og han er heller ikke med i weekenden i år.

Willett og McDowell missede cuttet
Inden finalerunderne er Rafa Cabrera Bello og Martin Kaymer nr. 25 i par, Chris Wood er nr. 33 i +1 mens Lee Westwood, Luke Donald og Victor Dubuisson er nr. 43 i +2.

Masters vinderen Danny Willett missede cuttet for anden uge i træk, da han slutter som nr. 80 i +5. Graeme McDowell, der vandt Open de France i 2013 og 2014, blev nr. 136 i +11.

Anders kan fortsat være med
Anders Hansen har egentlig indstillet karrieren, men spiller det påkrævede antal turneringer for at beholde sit medlemskab af Europa Touren.

I sidste uges BMW International Open var han i top-10 inden finalerunderne, men han faldt tilbage til en 56. plads efter 36 huller om søndagen.

Der spilles om fire pladser i The Open
Turneringen er en del af The Open Qualifying Series, så de fire bedste i top-12 – der ikke i forvejen er kvalificeret – får en plads i The Open, som spilles på Royal Troon fra den 14. – 17. juli.

På leaderboardet er der et The Open logo ud for de spillere, som allerede er kvalificeret.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

100th Open de France, leaderboard

Victor Dubuisson
Victor Dubuisson

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk