Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for dem begge. Thorbjørn Olesen og Matt Wallace faldt tilbage i finalerunden. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
80 to-mandshold var med, men kun top-30 og lige klarede cuttet til finalerunderne. Der spilles four-ball i 1. og 3. runde (hver sin bold), mens det er foursomes i 2. og 4. runde (én fælles bold).
Thorbjørn Olesen spillede med Matt Wallace, og de var nr. 19 i -17 inden finalerunden. Den gik de i +1, hvilket gav dem en 36. plads i -16. Forventningerne var store til Nicolai & Rasmus Højgaard, men de missede cuttet.
McIlroy & Lowry vandt efter omspil
Inden finalerunden førte Zac Blair & Patrick Fishburn i -23 foran Luke List & Henrik Norlander mens Ryan Brehm og Mark Hubbard delte 3. pladsen i -21 med Rory McIlroy & Shane Lowry.
Chad Ramey & Martin Trainer gik -9, og de bragede frem til en førsteplads i -25, og det sluttede Rory McIlroy & Shane Lowry også i efter en birdie-bogey-birdie afslutning.
De skulle i omspil, og det vandt McIlroy & Lowry med en par på første omspilshul.
Ryan Brehm & Mark Hubbard blev nr. 3 i -24, mens Garrick Higgo & Ryan Fox, Sam Stevens & Paul Barjon, Zac Blair & Patrick Fishburn samt Nico Echavarria & Max Greyserman delte 4. pladsen i -23.
Tæller som sejr for begge vindere
Begge vindere får hver især 400 FedExCup point, 1,286 mio. $, PGA Tour kort til og med 2026 samt adgang til årets resterende tre Signature Events. Penge og point fordeles som ved en individuel turnering, så når der er 400 FedExCup point for en sejr er det deling af de normale 500 point for en sejr og 300 point for en 2. plads.
Turneringen tæller dog ikke til verdensranglisten.
Zurich Classic of New Orleans, resultat