AnbefaletMcIlroy: - Jeg vil nok ikke se OL golf på TV

McIlroy: – Jeg vil nok ikke se OL golf på TV

For Rory McIlroy var det ikke en svær beslutning at melde afbud til OL. Han forventer end ikke at se OL golf på tv, men vil se de sportsgrene som betyder noget!

Mens det for Jordan Spieth var en meget svær beslutning at melde afbud til OL, så var det ikke så svært for McIlroy. Da McIlroy meldte afbud til OL i midten af juni, så nævnte han zikavirus som begrundelse.

– Spiller golf for at vinde og ikke for at andre skal begynde
På tirsdagens pressemøde op til The Open, som der kan ses et uddrag af ovenfor, blev McIlroy spurgt, om han havde det på samme måde som Spieth. McIlroy blev også spurgt, om han føler, at han svigter golfsporten ved ikke at deltage ved OL.

– Helt ærligt så tror jeg, at det var en sværere beslutning for ham, end det var for mig. Jeg føler ikke, at jeg på nogen måde svigter golfsporten, sagde McIlroy og fortsatte:

– Jeg begyndte ikke at spille golf for at sporten skulle vokse. Jeg begyndte for at vinde mesterskaber og for at vinde majors.

– Nu når man til et punkt, hvor der er et ansvar for at øge sporten, og det forstår jeg. Men på samme tid, så var det ikke derfor jeg begyndte at spille golf. Jeg spiller golf for at vinde, og ikke for at andre skal begynde at spille golf. Men jeg forstår, hvorfor andre har en anden mening. Jeg er meget glad for min beslutning, og jeg fortryder det ikke.

– Vil se de sportsgrene der betyder noget
McIlroy mener åbenbart heller ikke, at golf er én af de sportsgrene som betyder noget ved OL:

– Jeg vil nok se OL, men jeg er ikke sikker på, at golf er én af de sportsgrene jeg vil se, sagde McIlroy og fortalte, hvilke sportgrene han vil se:

– Sandsynligvis sportsgrene som atletik, svømning, dykning. De ting der betyder noget.

To OL turneringer fra den 11. – 20. august
OL 2016 afholdes i Rio fra den 5. – 21. august.

Herrernes golfturnering spilles fra den 11. – 14. august, mens damernes turnering er fra den 17. – 20. august.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk