MajorsMastersMcIlroy er på jagt efter sin karriere Grand Slam

McIlroy er på jagt efter sin karriere Grand Slam

Masters er den eneste af de fire majors, som 35-årige Rory McIlroy endnu ikke har vundet, så for 11. gang vil en Masters sejr fuldende hans såkaldte karriere Grand Slam. Noget kun fem har præsteret før ham.

Inden finalerunderne af Masters 2025 er McIlroy nr. 3 i -6 og blot to slag efter Justin Rose på 1. pladsen.

En Grand Slam er hvis man vinder alle fire majors i samme kalenderår, mens en karriere Grand Slam er, hvis man vinder alle fire i sin karriere.



McIlroy har vundet fire majors med sejre i US Open 2011, US PGA Championship 2012 og 2014 samt The Open 2014. Hans hidtil bedste resultat i Masters er en 2. plads i 2022 og 4. plads i 2015. Han missede cuttet i 2023 og blev nr. 22 i 2024.

Førte med fire slag inden finalerunden i 2011

I 2011 førte McIlroy Masters med fire slag inden finalerunden, men han sluttede på en 15. plads efter en katastrofal finalerunde i 80 slag.

McIlroy blev nr. 24 i 2024 og missede cuttet i 2023. Han blev som nævnt nr. 2 i 2022, han missede cuttet i 2021, blev nr. 5 i 2020 og nr. 21 i Masters 2019. Før det var han i top-10 fem år i træk, da han blev nr. 8 i 2014, nr. 4 i 2015, nr. 10 i 2016, nr. 7 i 2017 og nr. 5 i 2018.

Tiger Woods efter sejren i US Open 2008 – Foto: golfsupport.nl
Blot fem spillere har vundet en karriere Grand Slam

Siden Masters blev en major er der blot fem spillere, som har vundet alle fire majors i karrieren. De fem er Jack Nicklaus, Tiger Woods, Ben Hogan, Gary Player og Gene Sarazen.

Som den eneste havde Tiger havde alle fire trofæer samtidig, men han vandt dem ikke i samme år. Efter sejre i US Open, The Open og US PGA Championship 2000 vandt han Masters 2001.

Bobby Jones vandt de fire majors i 1930

Bobby Jones, der var medstifter af Augusta National og Masters, er den hidtil eneste, som har vundet fire majors i samme kalenderår.

Det var i 1930, hvor US Amateur, US Open, The Open og The Amateur Championship blev regnet som de fire majors. Det var den oprindelige Grand Slam, men den nuværende kan kaldes en moderne Grand Slam.

Spieth mangler kun at vinde US PGA Championship

31-årige Jordan Spieth er også tæt på en karriere Grand Slam, da han kun mangler at vinde US PGA Championship, hvor han blev nr. 2 i 2015 og nr. 3 i 2019.

Spieth har vundet Masters 2015, US Open 2015 og The Open 2017.

201
Jordan Spieth efter sejren i The Open 2017 – Foto: golfsupport.nl
Mickelson mangler kun US Open

54-årige Phil Mickelson mangler kun at vinde US Open for at fuldende sin karriere Grand Slam. Hele seks gange er Mickelson blevet nr. 2 i US Open senest i 2013.

Mickelson har vundet Masters 2004, 2006 og 2010, US PGA Championship 2005 og 2021 som den hidtil ældste major vinder samt The Open 2013. Han blev nr. 2 i Masters 2023, men har misset cuttet i US Open de seneste 3 år.

Phil Mickelson efter sejren i Masters 2006 med 2005 vinderen Tiger Woods i baggrunden – Foto: golfsupport.nl

Masters er årets første major. US PGA Championship spilles på Quail Hollow Club fra den 15. – 18. maj, US Open på Oakmont CC fra den 12. – 15. juni, mens The Open spilles på Royal Portrush GC fra den 17. – 20. juli.

Masters, leaderboard
– alternativ på pgatour.com
– Masters, Track (følg alle spillere)
– Masters, My Group (se video med alle slag)
– Range Tracker (se data for slag på driving rangen)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard faldt tilbage i 3. runde af Masters

Rasmus Højgaard var på en delt 9. plads efter 2. runde, og blot 4 slag fra førstepladsen. Efter +1 og -5 i de første...

Amen Corner – Historien om Augusta National

11. 12. og 13. hul på Augusta National kaldes "Amen Corner". Tre gode og meget vigtige huller, der mange gange har været afgørende for,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk