PopulærtDP World TourMcIlroy og Day spiller uden polo-krave i Masters

McIlroy og Day spiller uden polo-krave i Masters

Rory McIlroy og Jason Day spiller ikke i traditionelle poloer under Masters, da der ikke er en krave som vi ellers kender det fra poloer. Tiger Woods spillede uden krave på PGA Tour helt tilbage i 2003, men det er alligevel usædvanligt, at de to spiller uden krave alle fire dage.

Der er tre knapper ved halsen på de Nike modeller, som McIlroy og Day spiller i, så Nike kalder det poloer. De er dog utraditionelle i den forstand, at der er en rib-krave ved halsen, så det ligner mere en t-shirt. Et design Nike lancerede sidste år.

Rory McIlroy spiller i Nikes nye Aeroreact poloer og Nike Lunar Control Vapor sko alle fire dage. Jason Day spiller i Air Zoom TW 71 PE sko samt Aeroreact poloer torsdag og fredag, mens han spiller i Nike Zonal Cooling poloer i weekenden. Hvis de altså klarer cuttet.

Se deres tøj og sko i gallerierne nedenfor – brug piletasterne og tryk for større billede.

13 Nike spillere i Masters feltet

Tiger Woods har meldt afbud til Masters, men 13 af de 94 spillere i Masters spiller i Nike tøj og sko.

Udover McIlroy og Day er det Paul Casey, Kevin Chappell, Ross Fisher, Tommy Fleetwood, Russell Henley, Trevor Immelman, Brooks Koepka, Francesco Molinari, Alex Noren, Thomas Pieters og Jhonattan Vegas.

Rory McIlroy:
Jason Day:
Tiger spillede i mock turtlenecks i 2003

Tidligere var det nærmest uhørt, hvis en professionel golfspiller ikke bar en polo med krave og lange bukser. Medmindre det var koldt, så spillerne f.eks. bar en uldtrøje.

Helt tilbage i 2003 skete der dog nærmest en revolution, da Tiger Woods begyndte at spille i de såkaldte Nike mock turtlenecks uden krave, som kan ses på billedet nedenfor. Det var en slags t-shirt med en stor høj rund hals uden krave, som Tiger i øvrigt også har haft på under Masters.

Siden er der sket meget. Europa Touren har også åbnet op for, at spillerne må bruge shorts under træningsrunderne.

Tiger Woods med en mock turtleneck under Dubai Desert Classic 2004

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk