I en række rigt illustrerede artikler fortæller 19huls udsendte, hvordan man kan opleve Mauritius i henholdsvis januar og juli måned. I denne artikel er første kapitel, MAURITIUS I JANUAR, dagbogsnotater fra en rejse til Mauritius midt i østatens normalt våde sæson. Andet kapitel, MAURITIUS I JULI, er reviderede notater fra rejsereporterens tidligere oplevelser blandt golfere og andet godtfolk i østatens normalt tørre sæson. Efter artiklens to kapitler er der en fyldig faktaboks med rejsetips m.v.
MAURITIUS I JANUAR. SOLANA BEACH OG OMEGN.
Klokken er syv. Regnen har væltet ned hele natten. Men vinden er aftaget. Vejrudsigten fra Mauritius Meteorological Services, fortæller, at cyklonen, som har hældt vand ud over hele øen den seneste tid, nu hærger mellem Madagaskar og det afrikanske kontinent 700 km vestpå.
Faktisk var solen kortvarigt fremme, mens der blev lavet rygøvelser på altanen, men nu er himlen grå igen, og regnen er tilbage. Det er en stille regn. Der er bagende varmt, og luftfugtigheden må være tæt på 100. Hotelpersonalet er allerede mødt, og det samme gælder gartnerne og rengøringsholdet.
Morgenmaden serveres i Cinnamone, restauranten, hvor der er buffet om aftenen. Men der er ikke mange turister oppe endnu.
Morgendamerne banker på for at gøre rent på værelserne. Søde og smilende stiller de gerne op og siger ”cheers”, når kanonfotografen beder dem om det.
Stefano og Yoan, to seje fyre med BOAT HOUSE broderet på deres polo siger, at en tur med glasbundsbåden skal bookes 24 timer i forvejen, dvs. afgang i morgen klokken 11. Med vejledning og snorkel og maske.
”Du kan godt låne noget snorkeludstyr den næste times tid, hvis du vil”, siger Stefano. ”Ja, vi skal først bruge det over middag,” supplerer Yoan.
Flinke fyre. Jeg skriver under på lånet i bådehusets logbog og siger: ”Merci beaucoup”!
Regnen er holdt op. Der er lavvande i lagunen og kreolere med lange fiskestænger fanger små farverige fisk.
Fælles for det brogede udvalg i Vinods spand er størrelsen på fiskene. De er små. Vinod har to drenge og to piger. Og en kone. Der er endnu ikke til en større familiemiddag.
Badeshorts og badesko på og ned på stranden. Spørger to turister på solvogne under en parasol, om jeg må lægge min taske og mit blå badehåndklæde hos dem, mens jeg kigger nærmere på fisk og koraller i lagunen.
”Jah, kein Problem”, siger de i kor. Og så bliver det skoletyske ellers genopfrisket det næste kvarters tid. Jeg får bl.a. at vide, at vagten ved bådhuset har fortalt, at de døde koraller skyldes et alvorligt cyklonangreb sidste år, hvor store bølger raserede kystlinjen. Vil man se levende koraller, store skaldyr og pænt store fisk, skal man svømme ud forbi området, der er markeret af bøjer og reb.
Jeg siger ”danke sehr” for informationerne, men holder mig inden for det afmærkede område. De flotte fisk må vente til turen i morgen ”mit dem Glasboot”! Kun en tåbe følger ikke søsportens råd, som advarslen engang lød på DR TV, når der var sommer i sigte.
Vandet har samme temperatur og luftfugtighed som luften, så man mærker knapt, at man skifter element. Det er et trist syn at se det meste af havbunden dækket af de døde, gråhvide koraller, som det i øvrigt er forbudt at udføre fra Mauritius.
Ved de små, sorte lavaklipper er der stimer af glasklare småfisk, men også mere interessante og større udgaver af revets koralfisk. Flere steder blomstrer små grønne og brune koraller på den ellers blege koralkirkegård.
Op igen og ”vielen Dank” til de tyske turister for at passe på min taske og håndklæde.
Et brusebad og en panini i Indigo Bar senere tikker en sms fra to danske turister ind.
Halløj!
Bare lige for at sige, at vi gik gennem det grønne bælte til Belle Mare, og hjem langs vandkanten.
Der er kun 2,5 km. hver vej (til supermarkedet midt i byen), så turen er overkommelig.
Det har næsten ikke regnet!
Hilsen fra to glade vandringsmænd m/k
Belle Mare til fods. God idé. Det må blive i morgen.
Der er europæisk mad på menuen og europæisk popmusik på scenen fra 21-23. Heldigt mit domicil ligger langt fra diskoteket. En dansk turist deler væg med scenerummet.
”Så jeg behøver ikke at gå ud af døren for at danse! Men jeg tror nu, jeg slår høreapparatet fra og går tidligt i seng i stedet.”
Frisk dame. Dejlig indstilling. God nat.
MAURITIUS I JULI. LE TOUESSROK, ÎLE AUX CERFS OSV.
Shangri-La Le Touessrok
”Isvand på flaske, voilà, Monsieur. Pindemadder, Monsieur?” Joh tak, som byder. ”Vil De have pudset deres solbriller, Monsieur?” Joh, de er vist blevet lidt duggede af den høje luftfugtighed, eller måske er det gusen fra lagunen. Ønsker man yderligere forplejning, hejser man det blå flag. Det røde betyder ”Vil ikke forstyrres”.
Forplejningen fejler ikke noget på Shangri-La Le Touessrok. ”Det bedste hotel i Afrika, Mellemøsten og Det Indiske Ocean”, som Daily Telegraph’s rejsemagasin Ultratravel engang skrev. Serviceniveauet er i sandhed uforligneligt og indbefatter bl.a. en obligatorisk butler, der er knyttet til hver lejlighed. I nr. 245 er det Ajay fra kl. 7-16, Vishal fra 16-23. Hvordan man skal klare sig fra kl. 23-7, står hen i det uvisse.
Le Touessrok excellerer i service, gastronomi og musikalsk underholdning, men rent faktisk er man ikke begunstiget af de allerbedste vejrforhold her på østkysten, hvor passatvinden bringer mange skysystemer ind over land, især i vintermånederne fra december til april.
Hotellet kan heller ikke prale af den allerbedste strand og lagune, hvorfor en bådtaxi sejler i rutefart til Île aux Cerfs, en lille ø, som nås på 5-10 minutter. Her finder man en meget fin strand og vandsport og Île aux Cerfs Golf Club, den legendariske bane, Bernhard Langer formgav i 2004.
Man kunne altså godt lade sig forkæle hele dagen mellem stranden og poolen på Le Touessrok, men Colin Montgomerie har jo sagt, at golfbanen er ”a must play if you are in Mauritius.”
Île aux Cerfs Golf
Der er golfbaner og golfbaner – og så er der le Touessrok. Den er eksklusiv, anderledes, ikke som de andre – som hotellet er den helt i sin egen klasse. Banen er en golfbane med fairways og greens, men så hører lighederne med en almindelig bane også op. Le Touessrok er næsten mere en eksotisk, tropisk park med søer, vandløb og udsigt til hav, lagune, mangrove og grønne bjerge, end den er en egentlig traditionel golfbane. Og så ligger den på øen Île aux Cerfs – Hjortenes Ø – hvor den optager omkring tre fjerdele af pladsen. Hjortene er for længst væk – ligesom dronten, fuglen som ikke kunne flyve, og som hollænderne udryddede i det 17. århundrede.
I Île aux Cerfs Golf Club er en mangfoldighed af hasarder i spil på stort set hvert eneste hul. Her er smalle fairways med en usædvanlig rough. Det lange græs er afløst af en tropisk fauna, så en golfspillende botaniker nok helt ville opgive at spille mere end første hul. Her er kløfter på tværs og på langs af spilleretningen, her er bunkers og wastearealer og vandløb og små søer og store søer. Tolvte hul hedder ”Cat and Mouse”, en betegnelse som udmærket kunne bruges om hele banen. Og det er ikke golfspilleren, der er katten!
Bernhard Langer, banearkitekten, har måttet tage hensyn til mange naturlige forhindringer så som sjældne, eksistenstruede træsorter, bl.a. teak-, mahogni- og ibenholttræer. Og som om det ikke er udfordrende nok, har Herr Langer af og til placeret større og mindre bunker lava på særligt udfordrende steder som fx midt i fairway, gerne lige før green. Nogle klipper er der blevet flyttet om på, så golflandskabet er formet af ”alle klipperne”, ”toutes les roches” på fransk, ”touessrok” på kreolsk.
På femte tee giver en britisk firebold et godt råd: “Rather important to have a plenty supply of balls in the bag – for every hole, that is! Wonder if we’ll be able to play back nine.” De desillusionerede golfere lukker derefter igennem, alt imens de leder efter flere bolde i tasken.
Selv den professionelle stjernegolfer Steen Tinning har haft sit besvær med at komme helskindet rundt på Île aux Cerfs Golf. ”Banen er ganske enkelt for tricky, jeg er ikke særlig begejstret for den”, sagde den professionelle seniorgolfer engang. Det kan være en trøst at vide, hvis man skulle løbe tør for bolde på ens tur rundt mellem floraen og klipperne.
Der er mange undskyldninger blandt spillere, som har haft problemer på Le Touessrok, fx skriver den erfarne golfreporter Morgan Clarke fra Your Golf Holidays – der vurderer banen til at være blandt de 10 bedste i verden – at han aldrig spiller godt på Langers bane, ”as I’m too relaxed by the time I arrive,” altså fordi han forinden har ladet sig opvarte på det tilhørende hotel. Så måske bør man gå direkte på golfbanen og vente med at indlogere sig til bagefter!
Blue Bay
Kan man løsrive sig for hotel og golfbane, venter der flere positive overraskelser lige om hjørnet. Det offentlige transportsystem fungerer udmærket, og man kan fx tage en godt patineret rutebil af mærket Leyland ned ad kysten til Mahébourg og videre til Blue Bay, hvor stranden er god og koralrevet et af de bedste.
”Ja, den er ikke helt ny, men motoren går fint,” siger buschaufføren om sin bus og gasser op. Turen er som rutsjebanen i Tivoli, og første gang chaufføren bremser op, ryger ryggen af på en ubesat stol og lander på gulvet. Hele bussen griner højlydt. Billetkontrolløren sætter ryggen op igen. Det er næppe første gang, det er sket.
I Blue Bay holder nogle ældre kreolere siesta under et kolossalt stort banyantræ med tæt løv og lianer, mens nogle unge fiskere spiller kort og andre spiser nudler. En af de unge mænd – med strikket hue, det er jo vinter – fortæller på et fransk-kreolsk, at vinteren ikke er så god til fiskeriet.
”Non, Monsieur, vandet er jo halvkoldt (24 grader, red.), så der er færre fisk på denne årstid. Desuden blæser det generelt mere om vinteren, så vi ikke kan komme ud i vores små træbåde.”
Fiskernes dagløn er meget lav. Men de klarer sig, siger de. ”Der er en verden til forskel mellem vores virkelighed og den verden, der findes på luksushotellerne. Det ved vi godt. Men vi er glade for turisterne. Det er dem, der holder økonomien i gang på Mauritius,” fortsætter fiskeren uden at tage øjnene væk fra kortspillet.
Hôtel Le Bamboo, Mahébourg
Der er andre hotelkategorier end den femstjernede for turisten, der hellere vil bruge pengene på golfbaner end på belevne butlere og dygtige kokke. En overnatning på Hôtel Le Bamboo i Mahébourg vælter således ikke noget budget. Og her er der ikke nogen dresscode. Det er ikke som på Le Touessrok. Mandlige gæster kan uden problemer indtage aftensmaden på Le Bamboos balkon iført shorts og T-shirt.
På Le Bamboo kan man dog ikke vælge mellem otte forskellige pudetyper i sengen, som man kan på Le Touessrok, hverken en antistress pude med pinjespåner, eller en antireumatisk pude med hestehår.
Man siger at kvaliteten af appelsinjuicen til morgenmaden afslører hotellets standard. På Le Bamboo serverer man ikke appelsinjuice eller nogen anden juice. Til gengæld får man en god kop te og en glimrende grøntsagsomelet i de sympatiske hotelværters eget køkken. Ud over at drive hotel og restaurant, har værtsparret i øvrigt også et ekstra job som henholdsvis gymnasielærer og bygningskonstruktør.
Når man kommer ud af turistreservaterne, er Mauritius i sandhed overraskelsernes sted.
Dette var tredje del i serien – fjerde del kan læses her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
Tekst: Kim Boje
Fotos fra juli måned: Kim Boje
Luftfoto af Île aux Cerfs: Archives Le Touessrok
Fotos i øvrigt fra januar måned: Kim Boje
GOLF
- Île aux Cerfs Golf Club, https://www.ileauxcerfsgolfclub.com/
- Alle mauritiske golfbaner: https://www.holidify.com/pages/golf-courses-in-mauritius-2685.html
VEJRET
Danske og udenlandske hjemmesider, der reklamerer for ture til Mauritius, gør desværre meget sjældent opmærksom på, at man i regntiden december-marts skal forvente meget høj luftfugtighed og regnfuldt vejr og omkring 35 grader om dagen og 25 om natten.
Man kan også få enkelte solrige dage i den våde tid, og det betyder meget høj grillfaktor, så teetiden bør placeres i den årle morgenstund.
Fra april til november kan man forvente tørt, solrigt vejr og omkring 27 grader om dagen og 17 om natten. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få enkelte regnbyger i den tørre tid, men det generer sjældent golfspillerne, der kan golfe i alle juli måneds lyse timer.
Eric Maurice Fonsenius skriver om cyklonerne, at de ”opstår i den østlige del af Det indiske Ocean i månederne november til april. (…) Skulle du være så ’uheldig’ at løbe ind i en cyklon under din ferie, så vær ikke ked af det, det kan godt være en ganske positiv og spændende oplevelse (Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022, s. 23).”
PS: Dag og nat er næsten lige lange. Solens store pære tændes klokken 6 og slukkes klokken 18. Det varierer maksimalt en time i løbet af året.
HOTELLER OG PENSIONATER
Mulighederne er legio. ”Der er hoteller og pensionater i alle prisklasser på Mauritius. Lige fra de vildeste luksushoteller til over 10.000 kr. pr. dag og pensionater til under 200 kr. (…) Derudover findes der henved 1.000 private udlejere, der udbyder alt lige fra hele villaer til gæstehus og værelser” (E. M. Fonsenius, Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, s. 28). Her et par meget forskellige overnatningsmuligheder:
- Shangri-La Le Touessrok, 5-stjernet resort: Coastal Road, Trou d’Eau Douce 42212, Mauritius ; e-mail: mauritius@shangri-la.com, +230 402 7400, https://www.shangri-la.com/mauritius/shangrila/
- Solana Beach, 4-stjernet resort, Coastal Road, Belle Mare, tel. +230 402 7200, info@solanabeach.mu, https://southerncrosshotels.mu/solana/
- Fleurvilla, Paradizo Lane, Péreybère, Grand Baie; tel. +230 5813 0001, få meter til lille, offentlig strand
- Hôtel Le Bamboo, 25 Mariannes Street, Mahébourg, Mauritius, https://le-bamboo-bed-breakfast-mahebourg.booked.net/
TRANSPORT
Det kan varmt anbefales at leje en bil hos de lokale udlejere, der er væsentlig billigere end de internationale bureauer. Check dog lige bilens tilstand og forsikringsbetingelserne først. Taxi for turister har statsregulerede priser, der ligner det danske prisniveau.
Opholder man sig udelukkende på et resort vil man leve i en parallelverden, hvor man glimrende kan fordrive tiden på den hvide sandstrand eller i den turkisblå lagune. I eget køretøj derimod kan man let komme rundt på hele Mauritius og danne sig et indtryk af, hvordan almindelige kreoleres hverdag ser ud. Og ikke at forglemme: man vil kunne lægge en rute, der går forbi alle øens fremragende golfbaner!
NB: Kør forsigtigt i Mauritius. Landevejene er ofte bulede og hullede og altid smalle med en dyb grøft i siderne for det tilfælde, en cyklon hælder vand ud over øen. På alle veje – også de firesporede – kan man sagtens møde cykler og knallerter og folk, der krydser vejbanen til fods.
GUIDEBØGER OG REJSESKILDRINGER
- Eric Maurice Fonsenius, Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022
- Alexandre Richards, Mauritius. Rodrigues. Réunion, The Bradt Guide, 2022
- Maurice. Rodrigues, Michelin, Le Guide Vert, 2020
MEDIER
Mauritius Times, http://www.mauritiustimes.com/
VALUTA
Man kan hæve mauritiske rupees, MUR, i ATM’er på Mauritius. Efter sigende kan man købe dem i Forex og i Tavex i København (og vist også Odense og Aarhus). Man kan normalt betale med diverse betalingskort på hotellerne, men den lokale mønt er en fordel, når man giver drikkepenge, handler på et marked eller køber frokosten i et gadekøkken.
