I en række rigt illustrerede artikler fortæller 19huls udsendte, hvordan man kan opleve Mauritius i december, januar og juli måned. Nærværende artikels første kapitel, MAURITIUS I JANUAR, er nylige rejseoplevelser fra østatens normalt våde sæson. Andet kapitel, MAURITIUS I JULI, er reviderede notater fra tidligere rejseoplevelser blandt golfere og andet godtfolk. Efter artiklens to kapitler er der en fyldig faktaboks med rejsetips m.v.
MAURITIUS I JANUAR. PAMPLEMOUSSES, PORT LOUIS M.M.
Mauritius Times skriver denne morgen i januar, at den kraftige regn lukker børnehaver, skoler og universitet i dag og i morgen. Cyklonen, der har sit centrum ved Madagaskar 650 km væk, er begyndt at genere Mauritius, men vejrudsigten aflyser ikke dagens udflugt.
Pamplemousses
Enkelte gæster er blevet på hotellet for at hvile ud efter gårsdagens meget lange rejse. For de øvrige byder dagen på et tætpakket program, som står på bustur fra morgen til sen eftermiddag. Turen går til Pamplemousses, hvor man skal besøge en botanisk have, derefter stoppes op på en sukkerfabrik, hvor man kan smage og købe hjemmelavet sukker og rom. Så er der frokost, og derefter går turen til hovedstaden Port Louis, hvor man kan få billige souvenirs på byens marked (hvis man husker at tinge om prisen). Dagen slutter ved havnen, hvor der kan shoppes i moderne butikker.
I minibussen spørges rejselederen, om han ikke vil give et resumé på dansk af Mauritius’ historie, dels fordi den lokale guides engelsk er svær at forstå, dels fordi de fleste faldt i søvn under foredraget i går fra lufthavnen til hotellet. Den danske rejseleder giver sig febrilsk til at lede efter sine notater og griber fat om minibussens mikrofon.
”Jah, altså, øh, jo. Mauritius var kendt af malajer og arabere allerede omkring år 1000. I 1510 kiggede portugiserne på øen, men de havde nok at gøre med deres mange besiddelser i østen og blev ikke hængende. De første egentlige beboere var hollændere, der i 1598 erklærede øen for hollandsk koloni, Mauritius, efter den hollandske Prins Maurits af Orange og Nassau, men de forlod den igen i 1710 efter at have drevet rovdrift på øens skove, især ibenholt. Desuden åd hollænderne alle dronterne og alle kæmpeskildpadderne.”
Rejselederen synes, at det foreløbig går ganske godt med den historiske gennemgang og fortsætter med mere selvtillid i stemmen.
”Fra 1721 koloniserede franskmændene øen under navnet Île de France. De hentede slaver i det sydlige Afrika og på Madagaskar, og Mauritius udvikledes sammen med øen Réunion til et rigt område, der samtidig blev kastebold mellem de europæiske stormagter. I 1810 overtog England kontrollen over øen, og da slaveriet blev ophævet i 1835, og sukkerplantagerne krævede yderligere arbejdskraft, blev der skrevet kontrakt med et stort antal indiske arbejdere, en snedig måde til at trælbinde fremmed arbejdskraft, som ikke er gået af mode, jævnfør verdensmesterskaberne i fodbold i 2022. Qatar-modellen blev opfundet på Mauritius!”
Rejselederen tror fejlagtigt, at bussens publikum efter ”Qatar-modellen” vil kvittere med latter, men da der ingen reaktion er, drejer han hovedet og ser til sin rædsel, at alle passagererne snorksover. ”Nu er gode dyr rådne”, hvisker en stemme i hans sind, og det bedste, han kan komme på, er at skrue op for lyden og charmen og bruge en historisk primærkilde, hvilket forhåbentlig vil få deltagerne til at lytte til den store fortælling.
”En meget vigtig begivenhed indtraf i 1896, da den amerikanske forfatter og humorist, Samuel Langhorne Clemens, måske bedre kendt under sit nom de plume, Mark Twain, på en tur rundt i alle afkroge af Det britiske Imperium, stoppede op på Mauritius og udbrød that Mauritius was made first, and then heaven; and that heaven was copied after Mauritius. Citatet finder man i alverdens rejseguider i forskellige varianter, også hos Eric Maurice Fonsenius, der på allerførste side i sin Mauritius guide frit oversætter det til: ”Gud skabte først Mauritius og derefter himlen som en kopi deraf”.
Publikum er vågnet op, flere misser med øjnene, og enkelte smiler.
”Historien er imidlertid ikke sand, men myten har overlevet i 125 år og opfattes i dag som den skinbarlige sandhed og fremhæves i bøger og på plancher, som fx på l’Aventure du Sucre, et rørsukkermuseum i Pamplemousses. I virkeligheden er lovprisningen af Mauritius en forvanskning af en passage i Mark Twains rejsebog, hvor han den 18. april 1896 skriver, at lokalbefolkningen på Mauritius giver alskens oplysninger om det ene og det andet.”
Rejselederen oversætter, så godt han kan, en passage fra Following the Equator. A Journey around the World, som blev udgivet i 1897:
”Fra en af de indfødte får man at vide, at Mauritius blev skabt først, og derefter himlen; og at himlen blev kopieret efter Mauritius. En anden fortæller, at det er en overdrivelse; de to vigtigste landsbyer, Port Louis og Curepipe, er ingenlunde himmelske, og folk bosætter sig kun i Port Louis, hvis de er tvunget til det, og Curepipe er den vådeste og mest regnfulde plet på jorden.”
Her bliver rejselederen afbrudt af chaufføren og når således ikke de sidste 125 år af Mauritius’ historie. Minibussen parkeres ved den botaniske have i Pamplemousses, hvor passagererne igen skal vækkes.
Parkeringspladsen ligger ved bagindgangen til den botaniske have. Nogle kreolere forsøger forgæves at sælge appelsiner, æbler og vand fra kokosnødder til de søvndrukne turister, der vakler ud af bussen.
Sir Seewoosagur Ramgoolam Botanic Garden, er, som lufthavnen, opkaldt efter lederen af Mauritius Labour Party, som blev valgt til østatens første premierminister i 1968, og som nærmest har fået helgenstatus efter sine mange sociale reformer af det mauritiske samfund.
Parken blev oprindeligt anlagt af en fransk botaniker, Pierre Poivre i 1770, men er blevet til Mauritius nationale, botaniske have, en oldschool park, der blandt meget andet rummer kæmpe baobab træer, kæmpeåkander og kæmpeskildpadder, der – efter bestanden her på øen blev spist af sultne hollandske nybyggere – er blevet genindført fra Île Ronde, en lille ø nord for Mauritius.
”Omkredsen på baobaben er blot 7 meter”, siger den lokale guide, der er svær at imponere, og som senere om havens ibenholtræer forklarer, at de skal være rigtigt gamle, før man kan bruges deres mørke kærneved.
”Ibenholttræerne her i haven er kun 450 år. De kan ikke bruges til noget. Endnu. Men vent 6-700 år.”
Den guidede turs highlights byder også et kamfertræ, hvis blade blev udnyttet i kampen mod malaria, og vådområder med lotusblomster, som kun blomstrer en enkelt dag, og som er hellige for hinduerne.
En dansk turist spørger rejselederen, om den grønne michelinguide har ret, når den påstår, at Victoria åkanderne kan bære 40 kg, eller om Lonely Planet er mere retvisende, når den skriver, at de blot kan bære en baby.
”De har begge ret. Babyer kan godt være ret store. Kan du ikke huske Lillebror i Lars von Triers Tv-serie Riget?” svarer rejselederen, der endelig scorer et point.
Rundvisningen slutter foran Château de Mont Plaisir, en nyrestaureret bygning i kolonistil, som slaver i sin tid byggede for den franske guvernør Mahé de Labourdonnais. Den lokale guide forklarer, at taget på slottet flader ud for at afdøde hinduers sjæle langsomt kan glide over i det næste liv.
”En tagkonstruktion fru Drusse i Riget ville bifalde”, hvisker en stor fan af Lars von Triers Tv-serie i øret på rejselederen.
Port Louis
Videre til hovedstaden, Port Louis. Den lille bus kører forbi en romersk-katolsk kirke, et tamilsk tempel, en muslimsk moské og en kinesisk pagode. Desværre er der ikke tid til at stoppe op og se nærmere på de mange gudshuse.
Trafikken bliver tættere, og tættere og regnen tager til.
Minibussen parkerer i den gamle indiske bydel, hvor turistbusser afleverer deres last af udenlandske turister. Passagererne fra den lille bus ænser ikke regnen, de prøver at rette benene ud, som har været krøllet sammen en lille times tid.
Der er tag over hovedet i basaren, hvor der er frugt og vanilje og souvenirs og meget andet til salg, både i stuen og på første sal.
Regnen udvikler sig til et seriøst skybrud. Ikke alle har husket paraplyen.
”Det er ikke så slemt, det her,” siger chaufføren og starter bussen. ”Ikke ved siden af cyklonen i marts måned for 10 år siden. Dengang blev hele øen oversvømmet af 150 millimeter regn på halvanden time. Biler væltede og kørte sammen, hvor vejene var ødelagt. En halv snes mennesker druknede her i Port Louis. Bl.a. i undergrundsbanen på Caudan Waterfront og i parkeringskælderen på Harbour Water Front.”
”Nej, det her er ikke så slemt. Cyklonen fortsætter mod Madagaskar. Men trafikradioen advarer mod unødig udkørsel, så vi må aflyse shoppeturen på Caudan Waterfront.”
Chaufføren snor behændigt minibussen gennem gader og dybe vandpytter. Bilen er udstyret med et aggregat, der gør, at den uproblematisk, omend meget langsomt, kan forcere vandløb på op til en meters dybde.
Telefonen bipper. Chefen for MauriTours har mailet. Udflugten i morgen er aflyst. En melding rejselederen gentager over højtaleren.
”Gudskelov”, lyder det nærmest enstemmigt fra de danske turister, der efter et døgns rejse i går fra København og en udflugt rundt på paradisøen i dag, er helt og aldeles udkørte.
På Solana Beach Hotel er regnen stilnet lidt af, men vinden er vedvarende og stærk. Der er fjerne lyn og rullende torden. Det bliver ikke til en snorkeltur i lagunen.
Der er indisk tema i buffeten, og indisk musik på den overdækkede scene. Enkelte turister danser under markiserne uden for Indigo Bar. De danske turister er ikke blandt danserne. De er gået tidligt i seng.
MAURITIUS I JULI. GYMKHANA GOLF CLUB
Overnatter man i Péreybère ved Grand Baie i det nordlige Mauritius, er der en lille times kørsel til de højtliggende, relativt kølige sletter mellem Quatre Bornes og Curepipe, som officerer og fodfolk i den hedengangne britiske kronkoloni fandt egnede både til militærforlægninger og til en ”gymkhana”, en klub hvor gentlemen kunne dyrke de gode gamle engelske hobbies som fx den ædle polosport på hesteryg. Heste og polospil er imidlertid forsvundet fra Mauritius Gymkhana Club, og kun køllerne er tilbage – på golfbanen.
Gymkhana Golf Club
Klubhuset, bygget i britisk stil af ædelt træ, har på væggene sort-hvide fotos af golfspillende britiske officerer – Mauritius var britisk indtil 1968 – og vitriner fyldt med støvede sølvpokaler fra klubbens lange historie.
”Mauritius var det fjerde land i verden med en golfbane,” oplyser golfmanager Alain Catherine med slet skjult stolthed i stemmen. ”Den har eksisteret siden 1844. Men i dag har vi også tennis, squash, snooker, dart, restaurant og pubber i vores Gymkhana.”
Ved Starter’s House supplerer en flok uvirksomme caddier golfmanageren: ”Golfklubben har omkring 500 betalende medlemmer, og blot et par hundrede er aktive golfere.” – ”Og der bliver færre og færre greenfeespillere på Gymkhana i takt med, at flere og flere luksushoteller anlægger en golfbane på Mauritius.” – ”Ja, tiderne var meget anderledes for bare 10-15 år siden.”
En legendarisk, traditionsrig klub er altså ikke nok til at tiltrække det store publikum. Selve banen er også meget forskellig fra Mauritius’ moderne, fremragende golfbaner, der er anlagt i naturens smukkeste kulisser. Gymkhana er flad som en pandekage og uden spektakulære kig til hav og bjerge.
Men den 4870 meter korte bane med 18 huller (par 68) er faktisk en spændende udfordring, primært på grund af de smalle fairways, der flankeres af høje palmer, gamle elmetræer og store rødblomstrende afrikanske tulipantræer, der har interessante kreolske øgenavne så som Gabons tulipan, Skovens flamme, Abepis, Vandpis og Pisse-pisse, som vist ikke behøver nogen oversættelse.
Samtidigt er Gymkhana Golf Club også som et velbevaret museum, hvor man får et meget fint indtryk af, hvad en runde golf indebar i 1800-tallet. Man fornemmer det historiske vingesus, når man rører ved antikviteterne.
En kvindelig greenkeeper ligger på knæ med en segl og fjerner ukrudt fra bermudagræsset på puttinggreenen, der er placeret foran klubhusets terrasse. Modsat caddierne bliver hun ikke arbejdsløs foreløbig.
Skulle man få lyst til at gøre som Gary Palmer, Nick Faldo og andre af golfsportens ikoniske skikkelser og aflægge Gymkhana Golf et besøg, så skal man undgå myldretiden her på højsletten, hvor flertallet af øens 1,3 millioner indbyggere har valgt at slå sig ned i Phoenix, Rosehill, Quatre Bornes og Vacoas, der nærmest er smeltet sammen til én by.
Mauritierne synes at have hver sin bil, og først og sidst på dagen er der ofte et trafikalt helvede. Hvis GPS’en siger, der er en times kørsel fra det hotel, man har booket, til Gymkhana Golf Club, kan det let tage halvanden time, især hvis man vælger at køre afsted i den tætte morgentrafik, der først tager af hen på formiddagen.
En dag på galopbanen
Målt på tilskuerinteresse og spilleglæde er hestevæddeløb den største sportsgren på Mauritius. Galopløbene i Port Louis kan trække op til 100.000 tilskuere, og mauritierne sætter flittigt sparepengene på hestene både online, i butikker øen over og i spilleboderne under selve løbene på Champ de Mars, galopbanen fra 1812, der er den næstældste på jordkloden.
Det er gratis at se løbene fra den indre kreds, men vil man have overblik og sidde ned, skal Monsieur betale, mens Madame er gratis.
”Måske bliver det ligesom A Day at the Races”, siger fruen håbefuldt. Hendes forhold til hestesporten begrænser sig til Marx Brothers’ filmklassiker, der er næsten lige så gammel som galopbanen i hovedstaden Port Louis.
Galopbanen, Champ de Mars, er nærmest en helligdom for mauriterne. På indgangsporten står der skrevet på kreolsk, at den er nou fierté. ”Vores fjert!” oversætter min morsomme ledsagerske respektløst, som spillede hun med i en filmkomedie. Godt de lokale ikke forstår jysk blasfemi. Champ de Mars er mauritiernes ”stolthed”, ikke ”fjert”. Som den ligger der i sin naturlige gryde omgivet af bjerge, er den er som et amfiteater med fantastiske forestillinger hver lørdag fra marts til først i december.
En dag på galopbanen er et fascinerende og medrivende skue. Især opløbet, hvor der hujes og råbes og heppes. Og hvor der græmmes og grines, alt efter hvilke heste, der er de første over målstregen.
Der er tyve minutter mellem løbene, så der er tid til at udforske livet bag tribunen, hvor der er et leben af en anden verden. Mellem høje banyantræer og deres gardiner af lange lianer – som i virkeligheden er luftrødder – sidder kvinderne i træernes skygge, mens deres mænd står i lange køer foran spilleboderne for at placere deres indsats.
Man kan godt miste penge at the races, selv om man ikke spiller på hestene. Man kan nøjes med at købe en hjemmelavet is med kokos og få en falsk 500-rupeeseddel tilbage i byttepenge.
”Tjek altid om der er vandmærke i sedlerne på 100 og 500 rupees”, lyder det gode råd fra de lokale.
Solnedgang og overnatning på nordvestkysten
Efter en fyldt, festlig og fornøjelig dag i Port Louis, kan man fx tage til Mont Choisy lige syd for Grand Baie, en halv times kørsel nord for hovedstaden, og slappe af på Mystik Life Style Hotel, der har restaurant i vandkanten. Der er ikke megen ”mystik” over maden; til gengæld er der masser af vestlig minimalistisk ”Life Style” over hotellets hvide og pastelfarvede arkitektur.
En anden mulighed for overnatning finder man lige nord for Grand Baie i den lille badeby Péreybère. Er man til en lejlighed med køkken og terrasse til en favorabel pris og 100 meter til stranden, så kan Fleurvilla varmt anbefales.
I Péreybère får man øens bedste ananas og samosaer hos Vanessa på den offentlige strand.
En tredje mulighed for overnatning i nordvest er Dodo la Lodge, et hotel med restaurant eller omvendt, hvor man finder en for Péreybère usædvanlig høj kvalitet både kulinarisk og arkitektonisk. Temaet er vist rustik, kreolsk æstetik tilsat skandinavisk minimalisme. Forbløffende nok er priserne på restauranten ikke højere end hos byens konkurrenter. Og det hænder tilmed, at man efter måltidet får mulighed for at prøvesmage en rhum arrangé, rom der har trukket på frugter eller urter for at give ekstra velsmag. Efter rom og citron, eller en rom på kiwi og passionsfrugt, sover man godt.
Dette var anden del i serien – tredje del kan læses her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
Tekst: Kim Boje
Fotos fra januar måned: Lajla Petersen (åkander, to sidste skybrudsbilleder i Port Louis og foto af Solana, blok 4)
Fotos fra januar måned i øvrigt: Kim Boje
Fotos fra juli måned: Annemarie og Kim Boje
GOLF
- Mauritius Gymkhana Golf Club, Suffolk Road Vacoas, tel. +230 660 1844 https://www.mgc.mu/golfr
- Alle mauritiske golfbaner: https://www.holidify.com/pages/golf-courses-in-mauritius-2685.html
VEJRET
Danske og udenlandske hjemmesider, der reklamerer for ture til Mauritius, gør desværre meget sjældent opmærksom på, at man i regntiden december-marts skal forvente meget høj luftfugtighed og regnfuldt vejr og omkring 35 grader om dagen og 25 om natten.
På Mauritius skal man i regntiden december-marts regne med meget høj luftfugtighed og regnfuldt vejr og omkring 35 grader om dagen og 25 om natten. Man kan også få enkelte solrige dage i den våde tid, og det betyder meget høj grillfaktor, så teetiden bør placeres i den årle morgenstund.
Fra april til november kan man forvente tørt, solrigt vejr og omkring 27 grader om dagen og 17 om natten. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få enkelte regnbyger i den tørre tid, men det generer sjældent golfspillerne, der kan golfe i alle juli måneds lyse timer
Eric Maurice Fonsenius skriver om cyklonerne, at de ”opstår i den østlige del af Det indiske Ocean i månederne november til april. (…) Skulle du være så ’uheldig’ at løbe ind i en cyklon under din ferie, så vær ikke ked af det, det kan godt være en ganske positiv og spændende oplevelse (Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022, s. 23).”
PS: Dag og nat er næsten lige lange. Solens store pære tændes klokken 6 og slukkes klokken 18. Det varierer maksimalt en time i løbet af året.
HESTEVÆDDELØBSBANE
Champ de Mars Racecourse Dauphine St, Port Louis. Fuldblods hestevæddeløbsbane i Port Louis. Sæsonen går fra marts til begyndelsen af december; banen er naturligt nok lukket i regntiden. Væddeløbsbanen blev indviet den 25. juni 1812, http://www.mauritiusturfclub.com/
PAMPLEMOUSSES OG PORT LOUIS
- Sir Seewoosagur Ramgoolam Botanic Garden, Royal Road, Pamplemousses, tel. +230 243 94 01, ssrbg@intnet.mu, https://ssrbg.govmu.org/SitePages/Index.aspx
- L’Aventure du Sucre, Beau Plan, 21001 Pamplemousses, https://aventuredusucre.com/
- Fruit and Vegetables Market, Port Louis, RGQ3+Q5Q
- Caudan Waterfront, Marina Quay, Caudan, Port Louis, oversvømmelser i 2013, cf. http://kanhye.com/disasters/first-mega-deadly-flash-flood-of-30-march-2013
HOTELLER OG PENSIONATER
Mulighederne er legio. Eric Maurice Fonsenius skriver i Mauritius guide side 28: ”Der er hoteller og pensionater i alle prisklasser på Mauritius. Lige fra de vildeste luksushoteller til over 10.000 kr. pr. dag og pensionater til under 200 kr. (…) Derudover findes der henved 1.000 private udlejere, der udbyder alt lige fra hele villaer til gæstehus og værelser.” Her et par eksempler:
- Solana Beach, 4-stjernet resort, Coastal Road, Belle Mare, tel. +230 402 7200, info@solanabeach.mu, https://southerncrosshotels.mu/solana/
- Mount View Hotel, 88 Trianon Avenue 2, Quatre Bornes, Mauritius, tel. (+230) 464 9895, https://mountviewmauritius.com/
- Fleurvilla, Paradizo Lane, Péreybère, Grand Baie; tel. +230 5813 0001, få meter til lille, offentlig strand
- Mystik Life Style Boutique Hotel, Royal Road, Mont Choisy Mauritius, Mont Choisy, Mauritius; tel. +230 204 55 00, EMAIL Email, GPS Get Directions, https://newmarkhotels.com/accommodation/mystik-lifestyle-boutique-hotel
- Dodo la Lodge, Royal Rd, Corner Jolicœur, Péreybère, dodolalodge@yahoo.com, tel. +230 2638140, https://www.dodolalodge.com/
- Escale Vacances, tel: (+230) 453 9389; Whatsapp: (+230) 5 250 316; 12 lejligheder på vestkysten, Coastal Road, Flic-En-Flac, https://escalevacances.wixsite.com/mysite/copy-of-residence
TRANSPORT
Det kan varmt anbefales at leje en bil hos de lokale udlejere, der er væsentlig billigere end de internationale bureauer. Check dog lige bilens tilstand og forsikringsbetingelserne først. Taxi for turister har statsregulerede priser, der ligner det danske prisniveau.
Opholder man sig udelukkende på et resort vil man leve i en parallelverden, hvor man glimrende kan fordrive tiden på den hvide sandstrand eller i den turkisblå lagune. I eget køretøj derimod kan man let komme rundt på hele Mauritius og danne sig et indtryk af, hvordan almindelige kreoleres hverdag ser ud. Og ikke at forglemme: man vil kunne lægge en rute, der går forbi alle øens fremragende golfbaner!
NB: Kør forsigtigt i Mauritius. Landevejene er ofte bulede og hullede og altid smalle med en dyb grøft i siderne for det tilfælde, en cyklon hælder vand ud over øen. På alle veje – også de firesporede – kan man sagtens møde cykler og knallerter og folk, der krydser vejbanen til fods.
GUIDEBØGER OG REJSESKILDRINGER
- Eric Maurice Fonsenius, Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022
- Alexandre Richards, Mauritius. Rodrigues. Réunion, The Bradt Guide, 2022
- Maurice. Rodrigues, Michelin, Le Guide Vert, 2020
- Mark Twain, Following the Equator. A Journey around the World, Hartford, New York, 1897; “Following the Equator(sometimes titled More Tramps Abroad) is a non-fiction social commentary in the form of a travelogue published by Mark Twain in 1897. Twain was practically bankrupt in 1894 (…) In an attempt to extricate himself from debt of $100,000 (equivalent of about $2,975,000 in 2020), he undertook a tour of the British Empire in 1895 at age 60, a route chosen to provide numerous opportunities for lectures in English. The first edition of this book was illustrated by Dan Beard, A.B. Frost, B.W. Clinedinst, Frederick Dielman, Peter Newell, F.M senior, C.H. Warren, A.G. Reinhart, F. Berkeley Smith, and C. Allan Gilbert, many of whom had previously worked with Twain. In England the book was published under the title More Tramps Abroad.” https://en.wikipedia.org/wiki/Following_the_Equator
Om Mauritius jf. s. 617-629, https://en.wikipedia.org/wiki/File:1897._Following_the_Equator._A_Journey_Around_the_World.djvu
MEDIER
Mauritius Times, http://www.mauritiustimes.com/
RIGET
Lars von Trier, Riget, tv-serie, 1994, 1997, 2022, https://da.wikipedia.org/wiki/Riget
VALUTA
Man kan hæve mauritiske rupees, MUR, i ATM’er på Mauritius. Efter sigende kan man købe dem i Forex og i Tavex i København (og vist også Odense og Aarhus). Man kan normalt betale med diverse betalingskort på hotellerne, men den lokale mønt er en fordel, når man giver drikkepenge, handler på et marked eller køber frokosten i et gadekøkken.
