I en række rigt illustrerede artikler fortæller 19huls udsendte, hvordan man kan opleve Mauritius i december, januar og juli måned. Nærværende artikels første kapitel, MAURITIUS I JULI, er reviderede notater fra tidligere rejseoplevelser blandt golfere og andet godtfolk. Andet kapitel, MAURITIUS I JANUAR, er spritnye rejseoplevelser. Efter artiklens to kapitler er der en fyldig faktaboks med rejsetips m.v.
MAURITIUS I JULI. MONT CHOISY GOLF OG OMEGN
Mont Choisy Golf
Billedet viser en allé, der fører ind til en golfbane. Alléen findes. Flammetræerne findes. Golfbanen findes ikke. Endnu.
Der er ingen 18-hullers golfbaner på den nordlige del af Mauritius. Men når flammetræernes orangerøde festfyrværkeri dukker op i december, annoncerer det et nyt år, hvor fairway og green grønnes, og hvor en golfbane med 18 huller bliver åbnet for golferne i Grand Baie i juli 2017.
Her i juli 2016, ét år før indvielsen, er området én stor byggeplads. Det er svært at genkende stemningen fra reklamebilledet. Flammetræerne er gået ud, de blusser som sagt først op om et lille halvt års tid. Nu er de iklædt grågrønne blade og hvide fuglereder, der hænger som glaskugler på et juletræ. Der er endnu ikke fyldt vand i søerne, og der er kun græs på et par af hullerne. Men banearkitekt Peter Matkovitch synes at have ubegrænsede midler til at omforme sukkerrørsmarkerne, og omridset af en ambitiøs bane tegner sig allerede.
Golfbanens flamboyante allé ses på store reklameskilte langs vejene, i brochurer og på hjemmesider. Og det virker efter hensigten. Mont Choisy Golf er allerede en succes. Golf- og parkvillaerne er udsolgte. Der er dog stadig boliger til salg i nærheden af den nye golfbane.
Hvad med en Parkland Villa? Priser fra 1.491.028 US dollars. Eller en villa i Banyan Grove fra blot 798.000 $? (priser fra 2016 red.). Om der følger et par kæmpestore landskildpadder med i handlen, vides ikke.
Cap Malheureux
Kører man nordpå fra Mont Choisy Golf, kommer man til Mauritius’ nordspids, der har fået navnet Cap Malheureux til minde om de mange skibe, der har fået en ulykkelig skæbne på forbjerget, og hvor franskmændene i 1810 led et smerteligt nederlag til briterne, der ved denne lejlighed besatte l’Île de France, Frankrigs Ø, gjorde den til en britisk kronkoloni og gav den navnet Mauritius igen.
Fra Cap Malheureux kan man se to ubeboede øer. Øen til venstre hedder Coin de Mire på fransk, Gunner’s Quoin på engelsk; begge udtryk dækker over det samme, nemlig en kile på en forladerkanon, som kanoneren brugte som sigtekorn i forne tider. Øen til højre er Île Ronde aka Round Island, hvor de store landskildpadder har overlevet, modsat bestanden på Mauritius, som blev spist af sultne hollændere i den periode, de herskede på øen (1638-1710).
Cap Malheureux er et populært sted for de lokale såvel som for turisterne. Man kan fx man bede en bøn i det katolske kapel Notre Dame Auxiliatrice med det røde tag, der blev lagt på i 1938.
Man kan lege i vandkanten.
Man kan spille boules under de skyggefulde banyantræer.
Man kan hente aftensmaden ved lavvande mellem lavaklipperne i lagunen, hvis man er heldig, eller dygtig som Fabrice.
Og så er der dem, der nøjes med at tage en slapper i bugtens klare, varme vand.
MAURITIUS I JANUAR. REGNVEJR OG OPHOLDSVEJR
Der er helt stille. Ikke en lyd. Ingen raslen fra palmernes blade. Klokken viser 5.50, og fuglene fortæller, at nu står solen op. Der er havblik. Lagunens vand er glasklart med mørke og grågrønne pletter. På med badeshorts og snorkeludstyr.
En mørk sky slukker lyset, netop som den morgenduelige havmand stiger op af badet. Det tordner i syd, og inden han når hjem, bryder det løs. I Lakaz Bar findes ly og selskab af to gartnere, Pardesse og Ravi.
De to mænds arbejde omfatter haven og stranden. De fryser bestemt ikke i deres skjorte og lange bukser. Når de arbejder med græstrimmeren, er det nødvendigt med beskyttende klæder. Småsten, kviste og blade gør ondt, hvis man arbejder i badebukser.
Pardesse spørger, hvorfor jeg er taget til Mauritius, og jeg svarer, at det smukke land og den smukke befolkning har fascineret mig, lige siden jeg besøgte øen første gang.
Ravis ansigt lyser op. “Jeg elsker også vores land. Her er så fredeligt.”
Padeesse supplerer sin arbejdskammerat. “Vi har alt her. Strande og bjerge. Okay, så regner det en gang i mellem. Det er godt for haven.”
Det lysner mod øst og regnen stilner af, og de to glade kreolere vender tilbage til dagens dont.
For et par timer siden kunne man dårligt ane bølgerne på koralrevets kant. Men nu er der hul i skydækket, og solen titter frem. En forvandling, hvor hele sceneriet skifter karakter.
Vagthuset ligger, hvor Solanas område slutter mod nord. Der er ikke noget hegn om resortet. Tak for det. Der er endnu en vagt mod syd. Ud mod vejen er der tre vagter. Vincent har dagvagten i dag. Den er på 12 timer. Fra seks morgen til seks aften. Vincent er en meget sympatisk og lattermild fyr, som gerne vil sludre. Forståeligt nok. Det er en ensom vagt i dag, nu hvor The Boat House er stængt pga. myndighedernes nedlukning af hele landet, og Stefano og Dominic ikke er på arbejde.
“Du skal ikke regne med, det varer ved ret længe” siger Vincent og kigger ud over det solbeskinnede hav. “Men man skal nyde det lige så længe, det varer!”
En livsfilosofi, der kunne være fra en dansk reklamespot, men måske stammer den i virkeligheden fra Det Indiske Ocean.
Regnen er vendt tilbage. En gartner er i gang med at suge blade op på gangstien. Jeg søger ly i receptionen, hvor jeg møder Mr Veer, en af direktørerne på Solana, som jeg spørger, om vi i øjeblikket befinder os i cyklonens øje, siden her pludseligt er helt blikstille.
Mr Veer ryster på hovedet. “Det er første gang myndighederne har lukket landet ned i 24 timer pga. regn. Er det en kategori 3 eller 4 cyklon, lukkes landet ned. Det sker af og til. Men ikke fordi det regner. Det er aldrig sket før. En cyklon kommer med høje vindhastigheder. Vi har stort set vindstille lige nu. Vinden kommer og går, det er senfølger fra cyklonen, der hærgede mellem Afrika og Madagaskar, som vi fik en snert af i sidste uge. Da blæste det lidt. Men det her er ikke en cyklon.”
På Mauritius bruger man vist en anden skala til at definere kuling, storm og orkan, end den vi har i Danmark.
“Vi havde en slem tørke sidste efterår,” fortsætter Mr Veer. ”Fra primo oktober til ultimo december fik vi ikke en dråbe regn. Vores vandreservoirer var under 20 %. Selv efter de sidste dages massive regn er de kun oppe på 50 %. Vi vil gerne have meget mere nedbør. Men ikke på en gang!” siger chefen med et lille smil.
Så er det tørvejr igen. Turisterne dukker op på solvognene, hvorfra de kan se små fiskestimer svømme rundt i vandkanten.
Flere badegæster har spottet dragefisk i korallerne mellem glasbåden og den stationære pram, som bruges som platform for folk, der vil gå en tur på havbunden i en dykkerklokke. En dragefisk ligner en mellemting mellem en ulk og en nålepude.
Stefano fra bådehuset fortalte forleden, at han havde nærkontakt af 3. grad med en dragefisk dagen før nytårsaften. Det gjorde vanvittigt ondt, og han blev sendt til sygehuset i Flacq med blå blink. Han fik modgift og havde høj feber i fem dage. Stefanos beretning passer godt med den første beskrivelse, der dukker op, når man søger på Google: “Dragefisken bruger giften i selvforsvar, og derfor er der så godt som ingen dyr, der har lyst til at spise den. Oftest er giften ikke dødelig for mennesker, men det gør hammer naller at blive stukket og kan føre til ildebefindende og lammelser.”
Hammer naller. Talesproget har taget magten på internettet!
I en BBC-serie fra 2021, ”Simon Reeves fantastiske rejser”, der kan ses på DR TV, giver journalisten Simon Reeve et godt tip til øboere i Sydhavet, hvor den invasive dragefisk er som ”en håndgranat i et sårbart økosystem”, som Reeve så malerisk udtrykker det. Man skal få folk til at sætte dragefisken på spisekortet! Efter sigende skulle den smage som rød snapper, en herlig spisefisk. Men indtil problemet er spist væk, gør man klogt i at tage badesko på, inden man går en tur i lagunen.
Så regner det igen. Der er ly og kaffe på Indigo Bar. Mélanie spørger, om der skal sukker i kaffen. Joh tak, en teskefuld sucre de mélasse de canne, som melasserørsukker kaldes her, ville være dejligt.
Der er god tid til at læse lidt i L’Express Mauritius, inden bussen kører til lufthavnen. Overskriften på forsiden står både på kreolsk og fransk. Det drejer sig om et emne, som kun få politikere tør tale åbent om. Kan man blive premierminister på Mauritius uden at være født ind i kasten vaishya, en socialklasse, der traditionelt består af storbønder og handelsmænd? Folk, der har forstand på pengesager. Spørgsmålet er relevant, for lige siden Mauritius blev uafhængigt i 1968, har østatens store indo-mauritiske flertal af vælgerne peget på en politiker fra denne kaste som landets leder. Fra Sir Seewoosagur Ramgoolam til den nuværende premierminister Pravind Jugnauth.
I FNs digitale opslagsværk Globalis kan man læse, at Mauritius er ”et af få lande i Afrika med et fungerende flerpartisystem. (…) De demokratiske rettigheder er godt udviklede, og valgsystemet sikrer, at de forskellige etniske grupper bliver repræsenteret i parlamentet.” Men, som L’Express skriver, så spiller det indo-mauritiske kastesystem åbenbart også en rolle, når vigtige stillinger skal fordeles, hvilket underbygges af en undersøgelse, som den franske etnolog, Mathieu Claveyrolas, har foretaget.
Interessant. Hvordan kan de mauritiske vælgere, når de går til stemmeurnerne, stole på et system, hvis det er udemokratisk? Nå, der bliver god tid til at studere emnet i lufthavne og flyvere og tog, inden kufferten kan pakkes ud i Viborg om et døgns tid.
Der er Finger Buffet på restaurant Pomelo om tre kvarter. Jeg må hellere se at få pakket den kuffert.
EPILOG
Der er et interessant naturprogram på flyveren. Det er en episode fra ”Simon Reeves fantastiske rejser”, en naturserie fra BBC 2021, som også kan se på DR TV. Reeves udtalelser er filmet under coronakrisen. Her kommet er par citatudpluk, hvor Reeve taler om, hvorfor det er vigtigt, at turister besøger udlandets nationalparker og dyrereservater:
- ”Gad vide, hvornår vi igen kan rejse langt? Mange mener, vi bør blive hjemme af hensyn til miljøet, men jeg mener, at ansvarlig turisme er af det gode.”
- ”Der er ingen tvivl om, at naturparker og naturen er truet som aldrig før, og at dyrelivet har brug for beskyttelse.”
- ”Nationalparker og dyrereservater i hele verden er indimellem helt og holdent afhængige af turisme for at overleve. (…) I de rigtige hænder kan turismen hjælpe med at beskytte og bevare.”
- ”Fattige lande som Mozambique kan tjene vigtig fremmed valuta på turisme, der beskæftiger millioner verden over. Ansvarlig turisme kan styrke miljøet, fordi det er et stort incitament for lokale til at bevare deres natur.”
Dette var den 10. og sidste del i serien. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
TEKST: Kim Boje
FOTOS JANUAR: Kim Boje
FOTOS JULI: Annemarie og Kim Boje
VIDEO: Kim Boje
GOLF
- Mont Choisy Golf, XHG7+PCH, Allée des Flamboyants, Mont Choisy 30525, https://www.montchoisy.com/en/golf/golf-in-mauritius
- Alle mauritiske golfbaner: https://www.holidify.com/pages/golf-courses-in-mauritius-2685.html
OVERNATNING NÆR MONT CHOISY GOLF
- Fleurvilla, billigt og godt. Paradizo Lane, Péreybère, Grand Baie, tel. +230 5813 0001, 100 meter til lille, offentlig strand, 10 kilometer til Mont Choisy Golf
- Maritim Resort & Spa, 5-stjernet resort, Turtle Bay Balaclava, Terre Rouge 21416, 10 km til Mont Choisy Golf, https://www.maritimresortandspa.mu/
- Solana Beach, 4-stjernet resort, Coastal Road, Belle Mare, tel. +230 402 7200, info@solanabeach.mu, https://southerncrosshotels.mu/solana/, 25 km til Mont Choisy Golf
VEJRET
Danske og udenlandske hjemmesider, der reklamerer for ture til Mauritius, gør desværre meget sjældent opmærksom på, at man i regntiden december-marts skal forvente meget høj luftfugtighed og regnfuldt vejr og omkring 35 grader om dagen og 25 om natten. Man kan også få enkelte solrige dage i den våde tid, og det betyder meget høj grillfaktor, så teetiden bør placeres i den årle morgenstund.
Fra april til november kan man forvente tørt, solrigt vejr og omkring 27 grader om dagen og 17 om natten. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få enkelte regnbyger i den tørre tid, men det generer sjældent golfspillerne, der kan golfe i alle juli måneds lyse timer
Eric Maurice Fonsenius skriver om cyklonerne, at de ”opstår i den østlige del af Det indiske Ocean i månederne november til april. (…) Skulle du være så ’uheldig’ at løbe ind i en cyklon under din ferie, så vær ikke ked af det, det kan godt være en ganske positiv og spændende oplevelse (Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022, s. 23).”
PS: Dag og nat er næsten lige lange. Solens store pære tændes klokken 6 og slukkes klokken 18. Det varierer maksimalt en time i løbet af året.
GUIDEBØGER
- Eric Maurice Fonsenius, Mauritius. Guide til øen i Det indiske Ocean, Forlaget BoD, 2022
- Alexandre Richards, Mauritius. Rodrigues. Réunion, The Bradt Guide, 2022
- Maurice. Rodrigues, Michelin, Le Guide Vert, 2020
