Matthew NeSmith vandt Albertsons Boise Open presented by Kraft Nabisco, som var den anden og næstsidste turnering i Korn Ferry Tour Finals. I videoen ovenfor ses fem af de bedste / vigtigste slag fra finalerunden.
Efter runder i -3 og +3 var Sebastian Cappelen tre slag fra at klare cuttet. Cappelen er, som Lucas Bjerregaard, sikker på et PGA Tour kort i 2019-20 sæsonen, men jo bedre han kan gøre det i Korn Ferry Tour Finals, desto bedre et PGA Tour kort kan han få, da den endelige rangliste er afgørende, så han skal gerne gøre det godt i den kommende uges sæsonfinale.
Matthew NeSmith vandt – Hovland på PGA Tour
Norske Viktor Hovland – som har imponeret på PGA Tour i år, men ikke optjent nok point til et PGA Tour kort – førte med et enkelt slag inden finalerunden.
Han blev dog overhalet af Matthew NeSmith, der vandt sin første Korn Ferry Tour sejr i -19 efter en finalerunde i -7. Viktor Hovland delte andenpladsen med Brandon Hagy i -18, og er dermed er han sikker på et PGA Tour kort ved at slutte i top-25 i Korn Ferry Tour Finals.