Finske Matilda Castren levede op til favoritværdigheden i hjemlandet, og vandt Gant Ladies Open på Aura Golf. Hun spiller på LPGA, hvor hun vandt i juni, men bakkede op om turneringen i sit fødeland og sejrede.
Line Toft Hansen begyndte finaledagen som nr. 29 i +6, og efter en runde i par, blev hun nr. 21 i +6. I +12 efter anden runde var Linette Holmslykke tre slag fra at klare cuttet.
Castren vandt sin første LET sejr
Inden finalerunden førte finske Matilda Castren i -2 foran Diksha Dagar i -1.
26-årige Matilda Castren gik finalerunden i -3 og vandt i -5 foran Tvesa Malik og Ursula Wikstrom i -2. Marianne Skarpnord, Atthaya Thitikul og Diksha Dagar delte 4. pladsen i -1.
Flere finske golfspillere har markeret sig de seneste år, både blandt amatørerne og i professionel golf på både dame- og herresiden.
Inden sejren var Matilda Castren nr. 58 på verdensranglisten, og hun spiller på LPGA, hvor hun vandt LPGA Mediheal Championship i juni. Hun havde taget turen hjem til Finland, og levede op til favoritværdigheden med sin første LET sejr.