HotelPlanner TourMartin Simonsen blev nr. 11, da Euan Walker vandt British Challenge

Martin Simonsen blev nr. 11, da Euan Walker vandt British Challenge

Euan Walker vandt British Challenge presented by Modest! Golf Management, og med sin første Challenge Tour sejr meldte han sig ind i kampen om et DP World Tour kort som gives til top-20 på ranglisten.

Martin Simonsen afsluttede med en runde i +1, men det var nok til at rykke fem pladser frem til en 11. plads i -2, og inden sæsonens to sidste turneringer er han nu nr. 13. Nicolai Kristensen var i top-10 inden finalerunden, og kunne i den grad bruge et top-resultat for at komme tilbage i top-20 på ranglisten, men med en runde i +6 faldt han tilbage til en 35. plads i +2 og en 27. plads på ranglisten.

Benjamin Poke sluttede som nr. 46 i +5 efter en runde i +8, mens Peter Launer Bæk missede cuttet.

Euan Walker vandt og rykkede i top-20

Inden finalerunden indtog Matthew Baldwin føringen i -10 foran Daniel Hillier i -9.

Euan Walker begyndte dagen i -7, men under svære betingelser var en runde i -1 nok til at vinde i -8 foran JC Ritchie i -7 og Matthew Baldwin i -6.

John Parry, Adrian Saddier og svenske Simon Forsström delte 4. pladsen i -5. Forsström fører GolfBox Road to Europe på Nordic Golf League, hvor de fem bedste kvalificerer sig til Challenge Touren, men som pt. nr. 41 på Challenge Tour ranglisten er han allerede sikker på en bedre kategori næste år.

British Challenge presented by Modest! Golf Management, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Min Woo Lee vandt Texas Children’s Houston Open

Min Woo Lee fastholdt føringen og vandt sin første PGA Tour sejr i Texas Children’s Houston Open. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Rasmus...

Nanna faldt tilbage, da Hyo Joo Kim vandt Ford Championship

En ærgerlig afslutning blev dyr for Nanna Koerstz Madsen, der havde kurs mod top-5, men sluttede udenfor top-10 i Ford Championship presented by Wild...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk