PopulærtPGA TourMartin Kaymer kan alligevel spille på PGA Tour i 2018-19

Martin Kaymer kan alligevel spille på PGA Tour i 2018-19

Martin Kaymer spillede kun 11 turneringer i PGA Tourens 2017-18 sæson, og som nr. 213 på FedExCup ranglisten var han langt fra at holde sit PGA Tour kort.

Sejre i Players Championship 2014 og US Open 2014 ville dog også give et PGA Tour kort i 2018-19 sæsonen (fem år), hvis altså han havde levet op til kravet om at spille mindst 15 turneringer i sæsonen.

Det har Kaymer ikke gjort, så som udgangspunkt skulle han miste sit PGA Tour kort. Kaymer har været plaget af skader, så PGA Tour chefen Jay Monahan har givet en special exemption (særlig undtagelse, red.) til Kaymer, så han også kan spille på PGA Tour i 2018-19 sæsonen.

– Jeg fik en special exemption, da jeg har haft en del skader. Som turneringskalenderen for PGA Tour og Europa Touren ser ud, at jeg meget meget glad for, at jeg har fået denne exemption, sagde Kaymer ifølge Golfchannel.com.

I 2015 spillede Kaymer også for få turneringer (13). Han mistede derfor sit PGA Tour kort, selvom sejrene i Players Championship 2014 og US Open 2014 begge gav et PGA Tour kort i fem år, dog under forudsætning af, at han levede op til kravet om antal turneringer.

Tilbage i 2011 var Martin Kaymer nr. 1 på verdensranglisten i 8 uger. Han har vundet 11 tællende turneringer på Europa Touren inkl. US PGA Championship 2010 og US Open 2014. På PGA Tour har han udover de to majors også vundet Players Championship 2014.

– Tynd Europa Tour kalender fra februar til juni

Kaymer konstaterede også, at Europa Tour kalenderen ser meget tynd ud fra februar til juni:

– Se på Europa Tour kalenderen fra februar til juni. Det er der ikke meget at sige om. Så hvis man skal frem på verdensranglisten og deltage i majors, skal man forberede sig ordentligt. Det kan man ikke, når man spiller i Indien eller Sydafrika den ene uge, og skal spille en major i den næste, sagde Martin Kaymer ifølge Golfchannel.

I 2018 spillede man fem af Europa Tourens otte Rolex Series turneringer inden PGA Tour sæsonen blev afsluttet med Tour Championship. I 2019 er det omvendt, da det kun er tre af de otte som spilles i PGA Tour sæsonen, og den første er i Abu Dhabi til januar.

Kaymer er kvalificeret til alle fire majors i 2019

Som vinder af US PGA Championship 2010 er Martin Kaymer for livstid kvalificeret til den major.

Sejren i US Open 2014 gav ham ti års kvalifikation til US Open, så der kan han være med frem til 2024, mens han er kvalificeret til Masters, The Open og i øvrigt også Players Championship frem til og med 2019.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk