Challenge TourMarcus Helligkilde vandt på First Stage af Europa Tour Tourskolen

Marcus Helligkilde vandt på First Stage af Europa Tour Tourskolen

10 danskere var med i ugens to First Stage turneringer på Europa Tourens Tourskole, hvor Marcus Helligkilde, Peter Launer Bæk og Mathias Gladbjerg gik videre til Second Stage.

Marcus Helligkilde vandt på Ebreichsdorf

Marcus Helligkilde gik anden runde i -10 (62 slag) på Golfclub Schloss Ebreichsdorf i Østrig, hvilket gav ham føringen i -15 foran fire spillere i -10. Efter -2 i tredje runde førte han med to slag inden finalerunden, som han gik i -1, hvilket gav ham sejren i -18 foran Stefano Pitoni fra Italien i -17.

Peter Launer Bæk og Mathias Gladbjerg delte 11. pladsen i -12, så de er også blandt de 22 spillere, som kvalificerede sig fra Ebreichsdorf.

Med to sene bogeys sluttede Mikkel Hjorth lige udenfor top-22 der gik videre, da han blev nr. 23 i -7. Oliver Jespersen blev nr. 40 i -4, mens Keen Bernberg, Søren Schulze Pettersson Kristian Rønn Skorstensgaard og Victor Gebhard Østerby missede cuttet efter tredje runde.

ET Tourskolen, First Stage – Ebreichdorf, resultat

Jarand Ekeland Arboy blev nr. 2 i England

Ugens anden turnering blev spillet på Stoke by Nayland i England, hvor den eneste danske deltager, Oliver Percy Smith, missede cuttet efter tredje runde.

Jack Davidson fra Wales vandt i -11 foran Jarand Ekeland Arboy fra Norge i -10.

26-årige Jordan Niebrugge fra USA, der som amatør blev nr. 6 i The Open 2015, var også blandt de 20 som gik videre. Han blev professionel i 2016, og har primært spillet på PGA Tour Canada, hvor han vandt en turnering i 2018, og på Korn Ferry Tour i 2019 uden videre succes.

ET Tourskolen, First Stage – Stoke by Nayland, resultat

Mere om Europa Tourens Tourskole

Europa Tourens Tourskole består af tre stadier. Det er kun top-25 og lige ved finalen i november, som får et Europa Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort.

First Stage består af ni turneringer i år mod otte sidste år. Den første blev spillet fra den 3. september, mens de resterede spilles de kommende uger inden Second Stage spilles fra den 7. til 10. november i Spanien på fire baner. I den anden uge kvalificerede amatøren Andreas Hillersborg sig til Second Stage – amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på Europa Touren.

Finalen om de 25 Europa Tour kort spilles fra den 15. til 20. november på Lumine Golf Club i Spanien.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk