AnbefaletMarcus Helligkilde med nyt udstyr, nyt tøj og nye sko

Marcus Helligkilde med nyt udstyr, nyt tøj og nye sko

Marcus Helligkilde, der vandt Challenge Tour 2021 ranglisten efter bl.a tre sejre i sæsonen, fortsætter karrieren på DP World Tour med TaylorMade udstyr i bag’en og i Nike tøj og sko.

25-årige Marcus Helligkilde er pt. nr. 84 verdensranglisten og Danmarks bedste golfspiller. På Challenge Touren havde han aftaler om Wilson udstyr, Puma tøj og ECCO sko. I 2021 var der rigtig mange logoer på tøjet, men under Abu Dhabi HSBC Championship ses kun TaylorMade og Nike logoer samt advokatkontoret Skau Reipurth & Partner på siden af cap’en, mens Servicehuset og Formuepleje er på TaylorMade bag’en.

Fredag udsendte TaylorMade en pressemeddelelse om, at de har lavet en flerårig aftale med Marcus Helligkilde, hvor han udelukkende spiller med deres udstyr. I den forbindelse har man lavet videoen nedenfor.

– Det er en stor dag at skrive kontrakt med TaylorMade golf, som er kendt for at lave aftaler med de bedste spillere og lave det mest innovative og fantastiske udstyr. Teamet har været meget imødekommende, og jeg kan ikke vente på næste skridt i min karriere på DP World Tour med TaylorMade, siger Marcus Helligkilde i pressemeddelelsen.

Marcus Helligkilde – Foto: TaylorMade / PR

Udstyrsaftalen er lavet af hans managementfirma Modest! Golf Management, som han begyndte at samarbejde med i efteråret 2021. De er bl.a. også managementfirma for Tyrrell Hatton og Guido Migliozzi. Modest! er stiftet af Niall Horan, der var en del af musikgruppen One Direction, som er ét af de største boy bands gennem tiderne. Udover management arrangerer de bl.a. også ISPS HANDA World Invitational presented by Modest! Golf Management, der tæller til både DP World Tour, LPGA og LET.

25-årige Marcus Helligkilde fik hædersprisen Den Gyldne Golfbold 2021 efter en imponerede sæson med bl.a. tre sejre og tre andenpladser på Challenge Touren.

Marcus Helligkilde – Foto: TaylorMade / PR

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Challenge Touren skifter navn til HotelPlanner Tour

Challenge Touren har fået en titelsponsor, så den fremover hedder HotelPlanner Tour. HotelPlanner blev grundlagt i 2003, og er en førende formidler af hoteller over...

Verdensranglisterne, 13. januar 2025

Med sin tredje PGA Tour sejr på to år, den femte i karrieren, rykkede Nick Taylor frem som nr. 29 på verdensranglisten, hvor Sony...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk