Manon De Roey vandt den individuelle turnering ved Aramco Team Series – Bangkok, der var uden danske deltagelse. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Som skrevet tidligere blev holdturneringen vundet af Team Hillier.
Som noget nyt i Aramco Team Series spilles holdturneringen over to runder, mens den individuelle turnering spilles over tre runder med cut til top-60 og lige efter anden runde. Præmiesummen på 1 mio. $ deles ligeligt, så der er 500.000 $ i holdturneringen og 500.000 $ i den individuelle turnering.
Manon De Roey vandt sin første sejr
Inden finalerunden førte Patty Tavatanakit i -9 foran Felicity Johnson og Manon De Roey i -7. Ariya Jutanugarn og Johanna Gustavsson deler 4. pladsen i -6.
Med en runde i -6 vandt Manon De Roey fra Belgien i -13 foran svenske Johanna Gustavsson i -10. Det var Gustavssons tredje andenplads i år.
Kylie Henry og Patty Tavatanakit delte 3. pladsen i -8. Ana Pelaez, der vandt i sidste uge, delte 5. pladsen i -7 med Ariya Jutanugarn og Felicity Johnson.
Det var 30-årige Manon De Roeys første sejr på LET.
Aramco Team Series, Bangkok – individuelt, resultat
Team Hillier vandt holdturneringen
Holdturneringen blev som nævnt afsluttet lørdag med Team Hillier som vinder.
Team Hillier – med Whitney Hillier, Chonlada Chayanun, Krista Bakker og amatøren Pattanan Amatanon – vandt i -31 foran Team Simmermacher – med Magdalena Simmermacher, Charlotte Liautier, Isabella Deilert og amatøten Sirapob Yapala blev nr. 2 i -28.
Aramco Team Series, Bangkok – hold, resultat