PopulærtLadies European TourMalene er bedst af de fem danskere i Abu Dhabi

Malene er bedst af de fem danskere i Abu Dhabi

Malene Jørgensen er blevet nr. 8, 5 og 11 i sine seneste tre turneringer. Nu er hun endnu engang med fremme i Fatima Bint Mubarak Ladies Open, som spilles på Saadiyat Beach Club i Abu Dhabi. Det er den første kvindelige professionelle golfturnering nogensinde i Abu Dhabi.

Efter syv birdies og tre bogeys er Malene på en delt 9. plads i -4, hvilket er ét slag bedre end Emily Kristine Pedersen på en delt 12. plads i -3.

Nicole Broch larsen er nr. 40 i -1, mens Nanna Koerstz Madsen er nr. 90 i +2, hvilket er to slag fra cutgrænsen. Daisy Nielsen er blandt de sidste i feltet som nr. 120 i +7.

Fører trods sorg over afdød tante
Olafia Kristinsdottir fra Island fører i -7 foran Beth Allen, Sarah Kemp, Olivia Cowan og Minea Blomqvist i -6.

Det var rookien Kristinsdottirs bedste runde på LET, men hun var i tårer efter sin runde. Det var ikke glædestårer, for hendes tante døde af kræft tirsdag, så hun dedikerede straks runden til sin afdøde tante.

Turneringen spilles fra onsdag til lørdag med en præmiesum på $ 550.000. LET sæsonen afsluttes med Omega Dubai Ladies Masters fra den 7. – 10. december.

Malene spiller færre turneringer næste år
30-årige Malene Jørgensen drosler lidt ned for karrieren efter denne sæson, da hun også begynder at læse HF. Hun vil dog fortsat spille nogle turneringer ved siden af studierne.

Malene er pt. nr. 34 på LET pengelisten, hvor hun blev nr. 16 i 2015 og nr. 15 i 2014.

Fatima Bint Mubarak Ladies Open, leaderboard

Emily Kristine Pedersen - Foto: Ladies European Tour
Emily Kristine Pedersen – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Flere end 5.000 kiggede forbi på solbeskinnet Golfens Dag

Golfens Dag i søndags var velsignet af noget af det bedste aprilvejr, vi kan huske. I de 138 klubber, der åbnede dørene, var der samlet...

Jysk golfbane til salg – klub håber på den rigtige ejer

Hvis man drømmer om sin egen 18 hullers golfbane, har man nu muligheden i Løjt Kirkeby hvor Aabenraa Golfbane A/S er sat til salg....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk