Challenge TourMads Vibe-Hastrup gik ikke videre på Tourskolen

Mads Vibe-Hastrup gik ikke videre på Tourskolen

Det lykkedes ikke for Mads Vibe-Hastrup at komme tilbage til Europa Touren via Tourskolen, da han missede cuttet på First Stage.

Mads Vibe-Hastrup var eneste dansker i ugens First Stage turneringer, og deltog på Golf d’Hardelot i Frankrig, hvor han i +6 efter tredje runde var ét slag fra at klare cuttet.

Sam Locke, der blev bedste amatør i The Open 2018, vandt i -12 foran Willy Pumarol fra Den Dominikanske Republik i -10.

24 spillere i -4 eller bedre gik videre til Second Stage.

Mads Vibe-Hastrup vandt på Europa Touren i 2007

40-årige Mads Vibe-Hastrup er blandt de ti danske Europa Tour vindere, da han vandt Open de Madrid Valle Romano 2007, mens han har vundet San Paolo Vita & Asset Management Open 2001 på Challenge Touren.

Han har spillet 198 Europa Tour turneringer i karrieren – senest to turneringer tilbage i 2011 – og tjent mere end 1 mio. € i præmiepenge.

ET Tourskolen, First Stage – Golf d’Hardelot, resultat

Mexicansk sejr i Portugal – én Ballesteros gik videre

Der var ingen danskere på Bom Sucesso i Portugal, hvor Rodolfo Cazaubon Jnr. fra Mexico vandt i -11 foran Paul Ferrier og Garrick Higgo i -10. 22 spillere i +1 eller bedre gik videre til Second Stage.

Amerikanske Sam Saunders, der er barnebarn af Arnold Palmer, blev nr. 7, mens Manuel Ballesteros, der er nevø til afdøde Seve Ballesteros, også gik videre på en 13. plads i -1.

Derimod gik Seve Ballesteros søn Javier Ballesteros ikke videre til Second Stage, da han sluttede som nr. 26 i +3.

ET Tourskolen, First Stage – Bom Sucesso, resultat

Javier Ballesteros – Foto: golfsupport.nl
Mere om Europa Tourens Tourskole

Europa Tourens Tourskole består af tre stadier. Det er kun top-25 og lige ved finalen i november, som får et Europa Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort.

First Stage bestod af ni turneringer mod otte sidste år, som blev spillet fra den 3. september til 12. oktober. Second Stage spilles fra den 7. til 10. november i Spanien på fire baner inden finalen om de 25 Europa Tour kort spilles fra den 15. til 20. november på Lumine Golf Club i Spanien. Nogle er direkte kvalificeret til enten Second Stage eller Final Stage.

Der var ingen danskere i den første First Stage turnering, men i den anden uge kvalificerede amatøren Andreas Hillersborg sig til Second Stage – amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på Europa Touren. Marcus Helligkilde vandt i den tredje uge, hvor også Peter Launer Bæk og Mathias Gladbjerg gik videre til Second Stage, mens ingen danskere gik videre i den fjerde uge. Ugens turneringer afsluttede First Stage.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk