AmatøreliteLyngbygaard-talent til USA og Skotland

Lyngbygaard-talent til USA og Skotland

Efter sejr i Paris Junior Cup skal den 14-årige Noah Phan i 2018 spille både US Kids European Championship i Skotland og US Kids World Championship i USA.

Den etniske herkomst siger halvt vietnamesisk, kvart tyrkisk og kvart dansk, men Noah Phan adskiller sig også fra de fleste andre 14-årige danske drenge ved at besidde et usædvanligt golftalent, der for nylig førte til en flot sejr i den internationale turnering, Paris Junior Cup 2017, efter runder i 75 og 73 slag. Med sejren kvalificerede Noah Phan sig til både US Kids European Championship på Gullane i Skotland og US Kids Championship på Pinehurst i USA i 2018-sæsonen.

Noah Phan kommer fra en golfglad familie med lilleøster Philippa (11 år) og lillebror Izak (8 år). I turneringen i Paris sluttede de to som nummer tre og otte i deres respektive aldersgrupper. Også faderen, Son Phan, spiller golf, mens moderen, Leyla Krainert, har planer om at begynde i 2018. Son Phan kom til Danmark som bådflygtning fra Vietnam i 1981. Leyla Krainert er halvt dansk og halvt tyrkisk.

Familien Phan-Krainert er bosiddende i Horsens og arbejder som dagplejere. I 2016 skiftede de Horsens Golfklub ud med Lyngbygaard Golf for at få det optimale ud af det gode træningsmiljø under ledelse af Peter Krøyer. Begge forældre er stærkt involveret i juniorarbejdet i klubben og er på træningsbanen næsten hver dag i sæsonen. I weekenden går turen rundt til turneringer med alle tre børn i ind- og udland.

De golfglade søskende i familien Phan-Krainert med Philippa, Izak og Noah.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk