PopulærtPGA TourLudvig Åberg skifter til en meget erfaren PGA Tour caddie

Ludvig Åberg skifter til en meget erfaren PGA Tour caddie

Den svenske komet Ludvig Åberg har stoppet samarbejdet med sin caddie Jack Clarke og indledt et nyt med den erfarne caddie Joe Skovron. Det skriver GolfChannel.com, som har fået det bekræftet,

Gennem 13 år var Joe Skovron caddie for Rickie Fowler inden han i efteråret 2022 begyndte at arbejde for sydkoreanske Tom Kim på 21 år, som efterfølgende har vundet to gange på PGA Tour.

Ludvig Åbergs nu tidligere caddie Jack Clarke, der er forlovet med den svenske LPGA spiller Madelene Sagström, har været caddie for Åberg siden han blev professionel i juni. Jack Clarke har således været med til at vinde to turneringer og han var caddie ved Ryder Cup.

Åberg spillede med Sagström i Grant Thornton Invitational, hvor de blev nr. 3 da Jason Day og Lydia Ko vandt. Og her afslørede Sagström, at det var den sidste turnering for Åberg og Clarke.

Åberg har vundet på både DP World Tour og PGA Tour

24-årige Ludvig Åberg blev professionel i juni 2023 og siden da har han vundet Omega European Masters på DP World Tour, været på det vindende Ryder Cup hold og vundet RSM Classic på PGA Tour! Man han har endnu aldrig spillet en major, men her kan Skovron hjælpe med erfaring fra flere end 50 majors som caddie.

Åberg er nr. 32 på verdensranglisten, selvom han kun har spillet 18 tællende turneringer de seneste to år, så han “straffes” da man mindst dividerer point med 40 turneringer. Dividerede man med 18 turneringer, ville Åberg være nr. 5 på verdensranglisten.

Joe Skovron som caddie for Rickie Fowler – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk